lørdag den 26. februar 2011
Nyhedsbrev - februar
Jeg beklager at det ikke er så meget jeg får skrevet af nyheder. Jeg vil prøve at indhente lidt af det tabte her. Vi havde jo endnu en fantastisk juleferie – denne gang i Vietnam. Vietnam er et fantastisk land. Søde mennesker, dejligt vejr, nemt at rejse rundt i og lækker lækker mad. Vi startede turen i Ho Chi Minh City. En myldrende storby med masser af mennesker og stemning. Vi gik ture, shoppede og spiste dejlig mad – en rigtig storbyferie hvor vi bl.a. så et krigsmuseum fra Vietnam krigen. Museet var selvfølgelig vietnamesisk så her blev amerikanerne udstillet som de helt store skurke. Men det var spændende at læse lidt mere om historien bag – så måtte man bare selv vurdere hvem der var skurkene og hvem der var heltene. Jeg tror egentlig der var begge dele på begge sider . Så skulle vi nordpå til Hoi An som ligger ca midt imellem Hanoi og Ho Chi Minh ud til havet. Hoi An er en fantastisk, hyggelig, lille perle af en by. Her får man virkelig fornemmelsen af hvordan det har været at leve der for flere hundrede år siden. Byen er stadig kun de små lave bygninger, smalle gader, marked helt ned til floden osv. Hoi An er et mekka for at få syet tøj/sko og samtidig stadig præget af den franske indflydelse. Så det myldrede med skrædderbutikker og små hyggelige cafeer hvor man kunne få BAGUETTES og den fantastiske vietnamesiske drypkaffe. De mange restauranter i byen tilbød stort set alle madlavningskurser, så jeg var på kursus og har lært at lave nogle af vores favoritter blandt retterne. Måske får I lov at smage når vi kommer tilbage til Danmark . Ellers nød vi dagene ved poolen, lånte cykler og cyklede/gik ture rundt i rismarkerne. Hoi An er omringet af rismarker og på denne årstid var de ved at gøre klar til såning. Det var rigtig hyggeligt at gå rundt i markerne og sludre lidt med bønderne og se hvordan de bl.a. brændte røgelse af i kanterne for at ”velsigne” marken. Vi var også på stranden. Men december/januar er ikke højsæson for badeferie i den her del af Vietnam så der var for meget strøm og meget store bølger – vi kunne ikke bade der. Men børnene syntes også at poolen var alt rigeligt.
Efter 4 dage i Hoi An tog vi tilbage til lufthavnen for så at flyve til Nha Trang – en af de helt store badebyer i Vietnam. Vi boede på et dejligt hotel lige ned til vandet. Desværre var der også her meget store bølger så vi kunne ikke rigtig bade på stranden. Men ungerne syntes det var ligeså fint at lege i sandet og i vandkanten med at hoppe over bølgerne. Eftermiddagen tilbragte vi så ved hotellets pool. Johanne overvandt frygten for vandet og blev en rigtig vandhund der hoppede i selv fra kanten (med badevinger på) og ikke var til at drive op igen. Julius er en ren delfin der befinder sig som en fisk i vandet. Han dykker, står på hovedet og svømmer faktisk rigtig godt. Opholdet i Nha Trang var ren afslapning. Jan brugte godt nok 3 dage på et dykkerkursus, mens børnene og jeg hyggede os ved henholdsvis pool og strand. Frokosten spiste vi sammen og det var typisk friskfanget hummer som blev grillet på stranden mens vi ventede. Vi sad så i sandet og spiste hummer og kæmperejer med fingrene og det er nogle af de mest udsøgte måltider vi fik – det var super hyggeligt! Men ellers var der masser af ”rigtige” restauranter i byen og vi fik afprøvet flere af dem og blev bekræftet i at vietnamesisk mad fremover vil være en bestanddel af vores køkken derhjemme også. Det er meget varieret, ikke kompliceret og rigtig velsmagende.
Dagen før vi skulle flyve tilbage til Kina kørte vi med bil tilbage til Ho Chi Minh. Det var en rigtig lang tur på 9-10 timer, men den var nu meget spændende (undtagen de sidste 2-3 timer hvor vi bare ville frem til vores hotel og slappe af). Ungerne klarede turen så flot og brokkede sig overhovedet ikke. Turen gik jo igennem et stort stykke af Vietnam og vi kom igennem rismarker, vinmarker, kaffemarker, dragonfruitmarker osv. Så vi fik virkelig set meget forskelligt sceneri og natur. Om aftenen da vi ankom til Ho Chi Minh var det blot ud at spise og så på hovedet i seng da vi blev hentet kl 04 næste morgen for at blive kørt til lufthavnen.
Efter juleferien var børnene jo kun i skole i 3 uger før det så blev kinesisk nytår. Vi havde besluttet at vi ikke orkede endnu et kinesisk nytår i Tianjin. Derfor tog vi til Beijing da man her ikke må skyde fyrværkeri af inde i midtbyen. Vi boede på et dejligt hotel med swimmingpool og fitnesscenter så det blev næsten til en badeferie for især børnene. Vi var i poolen hver dag. Vi var sammen med 2 andre familier her fra compounden så børnene hyggede sig rigtig meget med at have nogle at lege med. Om dagen tog vi rundt hver for sig men mødtes så om eftermiddagen ved poolen og gik ud at spiste sammen om aftenen. Vi var blandt andet i Ditan Park hvor der var rigtig kinesisk ”temple fair”. Der var boder hvor man kunne vinde alverdens bamser og andet skrammel. Optræden med sang, dans, akrobatik osv. Vi så det rigtige ”løve/drage” danseshow og vi følte rigtig at vi var med i en stor kinesisk kulturel oplevelse.
Vi fik masser af superdejlig mad på trods af at de fleste butikker og restauranter var lukket, men mest de kinesiske. Så det var sushi og amerikanermad indtil den sidste aften hvor vi var på den mest fantastiske pekingand restaurant. Nytårsaften var der larm men slet ikke lige så meget som hjemme i Tianjin hvor man nærmest ikke kan høre hvad man selv tænker. Så det var en rigtig dejlig miniferie.
Ellers gik februar måned uden de helt store oplevelser. Jo selvfølgelig min fødselsdag . Jeg havde inviteret nogle veninder til frokost og lavet vietnamesisk mad til dem. Om eftermiddagen spiste vi lagkage med børnene og om aftenen havde vi nogle venner til middag. Så jeg havde en dejlig dag. Om formiddagen havde jeg været på udflugt med Johannes klasse. De var på en skøjtebane hvor man ”skøjter” rundt på en slags stole med meder på. Børnene stager sig så frem med et sæt pinde. Ungerne havde det skønt og det samme havde forældrene der var med. Det er virkelig dejligt at få lov til (og have tid til) at være en del af børnenes skoleliv. Det er en af de ting jeg kommer til at savne når vi kommer tilbage til Danmark. I går var jeg i Julius’ klasse da de skulle fremvise hvad de havde lært om temaet The Human Body. Klassen havde så inviteret forældrene til morgenkaffe og kage, efter at de hver især havde præsenteret forskellige plancher o.lign. de havde lavet om hjerte, lunger, hjerne, skelettet osv. Børnene synes det er dejligt at have forældrene der og få lov at fortælle og som forældre rykker vi jo rundt så vi ikke kun hører vores eget barn men også nogle af de andre. Så børnene får også øvet sig i at stå overfor ”fremmede” og fortælle. Jeg ved godt det er sværere i Danmark hvor begge forældre arbejder så jeg må jo bare nyde det så længe jeg har muligheden.
Det går rigtig godt med begge børnene. Johanne har rigtig fundet sin plads i klassen og elsker at være i skole. Hun suger til sig og er i øjeblikket meget optaget af at skrive. Hun har faktisk styr på at skrive sit navn nu – også uden noget at kigge efter. Det er rigtig flot synes jeg. Hun vil gerne lave lektier og er lidt en perfektionist. Hvis hun ikke lige er tilfreds med bogstaverne begynder hun forfra nedenunder indtil det lykkes. Det prøver jeg så at undgå ved at fortælle at det betyder ikke noget så længe hun gør sit bedste. Men det er sjovt som hun er klar til at lære lige nu. Hun er en meget åben og glad lille pige der virkelig føler sig hjemme på skolen. Hendes tidligere lærer som nu er i anden klasse er Johannes yndlingsvoksen tror jeg. En dag på skolen hvor jeg fulgtes med klassen ud på legepladsen møder Johanne Ms Helen på gangen. Uden at stoppe op siger Johanne højt til hende: hello Ms Helen, I love you Ms Helen. Helt naturligt for Johanne som slet ikke tænkte over det – det var bare hvad hun følte lige der tror jeg. Og helt fantastisk for mig som mor at se. Johanne har mange venner og elsker at være på besøg hos især Signe eller Carl om eftermiddagen. Så nogle eftermiddage sidder jeg helt alene med de nybagte boller og hyggen .
Julius er jo en stjerne – det siger han selv! Han er meget dygtig i klassen og var den første til at få fyldt sit ”silver sticker chart”. Et skema med 50 pladser hvor de får et klistermærke på hver gang de gør noget godt i klassen, overholder specielle aftaler osv. Han finder lektierne nemme og bruger ikke så meget tid på det. Men så længe det er i orden det han afleverer adskiller han sig jo ikke så meget fra resten af familien. I dansk går det rigtig godt. Han læser godt og er over niveau. Det er dejligt at vide at han ihvertfald ikke skal kæmpe med det når han starter i dansk skole. Vi har jo allerede fået bekræftet hvilken klasse han kommer i på Jyllinge skole efter sommerferien – og skal have lavet en aftale om at komme på besøg når vi er i Danmark i starten af april. Han kender allerede et par af drengene i klassen fra hhv børnehave og svømning. Så måske vi kan nå en legeaftale eller to også så han kan lære dem at kende igen.
Johannes børnehaveplads er også på plads. Hun skal gå i Lindehuset hvor Julius også gik. Vi besøgte børnehaven for sjov i sommer men skal helt sikkert også et smut forbi her til april. Så bliver det spændende om hun bliver en skovtrold som sin storebror eller hvad.
Nå nu må jeg hellere slutte – I orker vel snart ikke at læse mere. Når jeg først kommer i gang er der jo masser at fortælle.......
Efter 4 dage i Hoi An tog vi tilbage til lufthavnen for så at flyve til Nha Trang – en af de helt store badebyer i Vietnam. Vi boede på et dejligt hotel lige ned til vandet. Desværre var der også her meget store bølger så vi kunne ikke rigtig bade på stranden. Men ungerne syntes det var ligeså fint at lege i sandet og i vandkanten med at hoppe over bølgerne. Eftermiddagen tilbragte vi så ved hotellets pool. Johanne overvandt frygten for vandet og blev en rigtig vandhund der hoppede i selv fra kanten (med badevinger på) og ikke var til at drive op igen. Julius er en ren delfin der befinder sig som en fisk i vandet. Han dykker, står på hovedet og svømmer faktisk rigtig godt. Opholdet i Nha Trang var ren afslapning. Jan brugte godt nok 3 dage på et dykkerkursus, mens børnene og jeg hyggede os ved henholdsvis pool og strand. Frokosten spiste vi sammen og det var typisk friskfanget hummer som blev grillet på stranden mens vi ventede. Vi sad så i sandet og spiste hummer og kæmperejer med fingrene og det er nogle af de mest udsøgte måltider vi fik – det var super hyggeligt! Men ellers var der masser af ”rigtige” restauranter i byen og vi fik afprøvet flere af dem og blev bekræftet i at vietnamesisk mad fremover vil være en bestanddel af vores køkken derhjemme også. Det er meget varieret, ikke kompliceret og rigtig velsmagende.
Dagen før vi skulle flyve tilbage til Kina kørte vi med bil tilbage til Ho Chi Minh. Det var en rigtig lang tur på 9-10 timer, men den var nu meget spændende (undtagen de sidste 2-3 timer hvor vi bare ville frem til vores hotel og slappe af). Ungerne klarede turen så flot og brokkede sig overhovedet ikke. Turen gik jo igennem et stort stykke af Vietnam og vi kom igennem rismarker, vinmarker, kaffemarker, dragonfruitmarker osv. Så vi fik virkelig set meget forskelligt sceneri og natur. Om aftenen da vi ankom til Ho Chi Minh var det blot ud at spise og så på hovedet i seng da vi blev hentet kl 04 næste morgen for at blive kørt til lufthavnen.
Efter juleferien var børnene jo kun i skole i 3 uger før det så blev kinesisk nytår. Vi havde besluttet at vi ikke orkede endnu et kinesisk nytår i Tianjin. Derfor tog vi til Beijing da man her ikke må skyde fyrværkeri af inde i midtbyen. Vi boede på et dejligt hotel med swimmingpool og fitnesscenter så det blev næsten til en badeferie for især børnene. Vi var i poolen hver dag. Vi var sammen med 2 andre familier her fra compounden så børnene hyggede sig rigtig meget med at have nogle at lege med. Om dagen tog vi rundt hver for sig men mødtes så om eftermiddagen ved poolen og gik ud at spiste sammen om aftenen. Vi var blandt andet i Ditan Park hvor der var rigtig kinesisk ”temple fair”. Der var boder hvor man kunne vinde alverdens bamser og andet skrammel. Optræden med sang, dans, akrobatik osv. Vi så det rigtige ”løve/drage” danseshow og vi følte rigtig at vi var med i en stor kinesisk kulturel oplevelse.
Vi fik masser af superdejlig mad på trods af at de fleste butikker og restauranter var lukket, men mest de kinesiske. Så det var sushi og amerikanermad indtil den sidste aften hvor vi var på den mest fantastiske pekingand restaurant. Nytårsaften var der larm men slet ikke lige så meget som hjemme i Tianjin hvor man nærmest ikke kan høre hvad man selv tænker. Så det var en rigtig dejlig miniferie.
Ellers gik februar måned uden de helt store oplevelser. Jo selvfølgelig min fødselsdag . Jeg havde inviteret nogle veninder til frokost og lavet vietnamesisk mad til dem. Om eftermiddagen spiste vi lagkage med børnene og om aftenen havde vi nogle venner til middag. Så jeg havde en dejlig dag. Om formiddagen havde jeg været på udflugt med Johannes klasse. De var på en skøjtebane hvor man ”skøjter” rundt på en slags stole med meder på. Børnene stager sig så frem med et sæt pinde. Ungerne havde det skønt og det samme havde forældrene der var med. Det er virkelig dejligt at få lov til (og have tid til) at være en del af børnenes skoleliv. Det er en af de ting jeg kommer til at savne når vi kommer tilbage til Danmark. I går var jeg i Julius’ klasse da de skulle fremvise hvad de havde lært om temaet The Human Body. Klassen havde så inviteret forældrene til morgenkaffe og kage, efter at de hver især havde præsenteret forskellige plancher o.lign. de havde lavet om hjerte, lunger, hjerne, skelettet osv. Børnene synes det er dejligt at have forældrene der og få lov at fortælle og som forældre rykker vi jo rundt så vi ikke kun hører vores eget barn men også nogle af de andre. Så børnene får også øvet sig i at stå overfor ”fremmede” og fortælle. Jeg ved godt det er sværere i Danmark hvor begge forældre arbejder så jeg må jo bare nyde det så længe jeg har muligheden.
Det går rigtig godt med begge børnene. Johanne har rigtig fundet sin plads i klassen og elsker at være i skole. Hun suger til sig og er i øjeblikket meget optaget af at skrive. Hun har faktisk styr på at skrive sit navn nu – også uden noget at kigge efter. Det er rigtig flot synes jeg. Hun vil gerne lave lektier og er lidt en perfektionist. Hvis hun ikke lige er tilfreds med bogstaverne begynder hun forfra nedenunder indtil det lykkes. Det prøver jeg så at undgå ved at fortælle at det betyder ikke noget så længe hun gør sit bedste. Men det er sjovt som hun er klar til at lære lige nu. Hun er en meget åben og glad lille pige der virkelig føler sig hjemme på skolen. Hendes tidligere lærer som nu er i anden klasse er Johannes yndlingsvoksen tror jeg. En dag på skolen hvor jeg fulgtes med klassen ud på legepladsen møder Johanne Ms Helen på gangen. Uden at stoppe op siger Johanne højt til hende: hello Ms Helen, I love you Ms Helen. Helt naturligt for Johanne som slet ikke tænkte over det – det var bare hvad hun følte lige der tror jeg. Og helt fantastisk for mig som mor at se. Johanne har mange venner og elsker at være på besøg hos især Signe eller Carl om eftermiddagen. Så nogle eftermiddage sidder jeg helt alene med de nybagte boller og hyggen .
Julius er jo en stjerne – det siger han selv! Han er meget dygtig i klassen og var den første til at få fyldt sit ”silver sticker chart”. Et skema med 50 pladser hvor de får et klistermærke på hver gang de gør noget godt i klassen, overholder specielle aftaler osv. Han finder lektierne nemme og bruger ikke så meget tid på det. Men så længe det er i orden det han afleverer adskiller han sig jo ikke så meget fra resten af familien. I dansk går det rigtig godt. Han læser godt og er over niveau. Det er dejligt at vide at han ihvertfald ikke skal kæmpe med det når han starter i dansk skole. Vi har jo allerede fået bekræftet hvilken klasse han kommer i på Jyllinge skole efter sommerferien – og skal have lavet en aftale om at komme på besøg når vi er i Danmark i starten af april. Han kender allerede et par af drengene i klassen fra hhv børnehave og svømning. Så måske vi kan nå en legeaftale eller to også så han kan lære dem at kende igen.
Johannes børnehaveplads er også på plads. Hun skal gå i Lindehuset hvor Julius også gik. Vi besøgte børnehaven for sjov i sommer men skal helt sikkert også et smut forbi her til april. Så bliver det spændende om hun bliver en skovtrold som sin storebror eller hvad.
Nå nu må jeg hellere slutte – I orker vel snart ikke at læse mere. Når jeg først kommer i gang er der jo masser at fortælle.......
mandag den 7. februar 2011
Billeder fra juleferien
ligger nu i et link ude til venstre. Jeg arbejder på et nyhedsbrev hvor jeg vil fortælle om vores skønne ferie og kinesisk nytår m.v.
torsdag den 25. november 2010
UN day på skolen
Hvert år fejres UN day på skolen hvor alle børnene klæder sig ud i nationaldragter/deres lands farver. Vi holder fælles frokost hvor alle har specialiteter med fra deres hjemland. En rigtig hyggelig dag. Børnene i nursery fik så deres "award" medalje for at være dygtige, høre efter i klassen og være søde ved hinanden.
Nyhedsbrev - november
Hm hm det er vist lidt længe siden jeg har fået skrevet nyhedsbrev så de fleste af vores nyheder er jo ikke så nye mere og de fleste af jer ved jo også hvad der er hændt os siden vi så jer i sommer.
Johanne er startet på IST og elsker det. Det er en lille klasse med 2 meget dedikerede lærere og vi har en datter der virkelig er sprunget ud i livet efter 2 år pakket ind i vat i en kinesisk børnehave. På IST er de ude at lege hver eneste dag, maler, tegner, leger med modellervoks, synger, danser, klæder sig ud osv osv hele dagen lang. Nu henter jeg en træt men glad og møgbeskidt pige hver eneste eftermiddag. Hun tør nu blive våd og kravle op på det øverste af legetårnet osv. Ting som var utænkelige i Hopeland da alt der var potentielt farligt.
Johanne elsker at komme afsted af morgenen til skole ligesom Julius. Hun har madpakke, drikkedunk og skoletaske ligesom de store. De kommer på biblioteket en gang om ugen og hun er pavestolt når hun bringer den ene prinsessebog hjem efter den anden. Ingen tvivl om at hun vil falde hurtigt ind i en dansk børnehave når vi kommer hjem, selvom det nok bliver svært at kalde det børnehave og ikke skole.
Julius er jo startet i 1. klasse og bliver udfordret med temmelig mange lektier – det bliver en dans på roser for ham at komme hjem til den danske folkeskole. Nu laver vi lektier hver eftermiddag og tit også i weekenden. Men han klarer det fint og er dygtig i skolen. Dog er han ikke så detaljeorienteret og har en tendens til at skynde sig lidt meget hvis det ikke interesserer ham – så der ligner han vist en af sine forældre (og det er ikke mig). IST har endelig nok danske elever til at tilbyde danskundervisning. Så Julius har dansk nu istedet for kinesisk – 4 gange om ugen. Hold op hvor det rykker hurtigt. Allerede nu læser han ligeså godt dansk som engelsk. Julius har helt sikkert evnerne og forstår tingene lynhurtigt, han har bare også tit lidt for travlt med at komme videre til det interessante som at komme ud at lege og spille fodbold . Men det er vel så også som det skal være.
I vores oktoberferie kørte vi til stranden ved Qingdao. Det var skønt for en kort bemærkning at få sand mellem tæerne og nyde duften og lyden af havet. Et besøg til et stort akvarium var nok højdepunktet for børnene. De var meget imponerede af delfinshowet. Vi var sammen med nogle venner og havde nogle rigtig hyggelige dage med god mad, gåture og Qingdao øl. Ja vi nåede også at besøge Qingdao bryggeriet og se hvordan de brygger den gode kinesiske øl vi nu har drukket i snart 2 ½ år.
For nogle uger siden fløj vi så til Xi’an – hovedstaden i Shaanxi provinsen – og hjem for terrakottahæren. Det var dog med vis nervøsitet at vi kom afsted da Johanne var syg og havde 40 i feber bare aftenen før vi skulle flyve. Men vi fik styr på det og fik nogle rigtig gode oplevelser i Xi’an hjemsted for den første kejser i Qin dynastiet. Vi gik/cyklede tur på den enorme bymur der omkranser centrum af byen. Bymuren var igen omkranset af en voldgrav så i sin tid har det været et stort fæstningsværk der skulle passe på kejseren. Indenfor bymuren holder de strengt på at al bebyggelse skal være lav og stort set alle bygninger havde et kinesisk islæt. På ydersiden af muren kunne man så se de store høje skyskrabere, den moderne del af byen.
Selve terrakotta hæren var selvfølgelig turens højdepunkt, og grunden til at vi tog afsted i første omgang. Og vi blev ikke skuffede. Det var overvældende at se hvor meget kejseren havde gjort ud af at skabe en hær til at passe på sig i døden. 700.000 arbejdere var beskæftiget med at producere alle de her soldater, infanterister, bueskytter, heste, generaler osv. Alle soldater er 180 cm høje, lidt højere end gennemsnitshøjden på den tid som var 165 cm, og alle soldater har forskellige ansigtsudtryk. De siger ikke 2 er ens. I graven var de stillet op i kampformation og de ca 2000 soldater der er udgravet indtil videre stod pænt linet op med frontlinie, flanker osv. Der er kun udgravet ca 7 kamre indtil videre, hvoraf 3 er åbne for offentligheden. Men man regner med at finde mindst 20-30 kamre ialt. I øvrigt blev alle de 700.000 arbejdere henrettet efter kejserens død – så ingen kunne fortælle historien om den fantastiske hær der har været gravet ned i mere end 2000 år inden den tilfældigt blev fundet af 7 bønder der gravede efter vand.
Så nu er vi begyndt at se frem mod vores juleferie som i år går til Vietnam. Sidste år forelskede vi os jo i landet men fik kun set Hanoi og Halong Bay. Så i år skal vi rejse lidt rundt i den sydlige del af Vietnam. Vi skal bl.a. se Mekongdeltaet og de små underjordiske tunneller Vietcong brugte under krigen. Men før vi rigtig kan glæde os til ferien skal vi lige have besøg fra Danmark. Mormor, morfar og Lars kommer om en uge og vi glæder os rigtig meget til at hygge os med dem og ikke mindst holde en før-jul. Julius syntes at vi skulle holde en lille juleaften mens de var her. Mon ikke der var en bagtanke med den idé at han måske så var sikker på at få julegaverne.....
I øvrigt er der sket det triste at vi har mistet vores lejer hjemme i Jyllinge. Så nu står vores hus tomt og vi skulle meget gerne have fundet nogle andre der har lyst til at leje det. Så husk at henvise til os hvis I kender nogen eller hører om nogen.
De næste uger bliver noget travle så næste nyhedsbrev bliver nok først i 2011, men jeg skal se om jeg kan få lagt nogle billeder ind af de seneste oplevelser.
Johanne er startet på IST og elsker det. Det er en lille klasse med 2 meget dedikerede lærere og vi har en datter der virkelig er sprunget ud i livet efter 2 år pakket ind i vat i en kinesisk børnehave. På IST er de ude at lege hver eneste dag, maler, tegner, leger med modellervoks, synger, danser, klæder sig ud osv osv hele dagen lang. Nu henter jeg en træt men glad og møgbeskidt pige hver eneste eftermiddag. Hun tør nu blive våd og kravle op på det øverste af legetårnet osv. Ting som var utænkelige i Hopeland da alt der var potentielt farligt.
Johanne elsker at komme afsted af morgenen til skole ligesom Julius. Hun har madpakke, drikkedunk og skoletaske ligesom de store. De kommer på biblioteket en gang om ugen og hun er pavestolt når hun bringer den ene prinsessebog hjem efter den anden. Ingen tvivl om at hun vil falde hurtigt ind i en dansk børnehave når vi kommer hjem, selvom det nok bliver svært at kalde det børnehave og ikke skole.
Julius er jo startet i 1. klasse og bliver udfordret med temmelig mange lektier – det bliver en dans på roser for ham at komme hjem til den danske folkeskole. Nu laver vi lektier hver eftermiddag og tit også i weekenden. Men han klarer det fint og er dygtig i skolen. Dog er han ikke så detaljeorienteret og har en tendens til at skynde sig lidt meget hvis det ikke interesserer ham – så der ligner han vist en af sine forældre (og det er ikke mig). IST har endelig nok danske elever til at tilbyde danskundervisning. Så Julius har dansk nu istedet for kinesisk – 4 gange om ugen. Hold op hvor det rykker hurtigt. Allerede nu læser han ligeså godt dansk som engelsk. Julius har helt sikkert evnerne og forstår tingene lynhurtigt, han har bare også tit lidt for travlt med at komme videre til det interessante som at komme ud at lege og spille fodbold . Men det er vel så også som det skal være.
I vores oktoberferie kørte vi til stranden ved Qingdao. Det var skønt for en kort bemærkning at få sand mellem tæerne og nyde duften og lyden af havet. Et besøg til et stort akvarium var nok højdepunktet for børnene. De var meget imponerede af delfinshowet. Vi var sammen med nogle venner og havde nogle rigtig hyggelige dage med god mad, gåture og Qingdao øl. Ja vi nåede også at besøge Qingdao bryggeriet og se hvordan de brygger den gode kinesiske øl vi nu har drukket i snart 2 ½ år.
For nogle uger siden fløj vi så til Xi’an – hovedstaden i Shaanxi provinsen – og hjem for terrakottahæren. Det var dog med vis nervøsitet at vi kom afsted da Johanne var syg og havde 40 i feber bare aftenen før vi skulle flyve. Men vi fik styr på det og fik nogle rigtig gode oplevelser i Xi’an hjemsted for den første kejser i Qin dynastiet. Vi gik/cyklede tur på den enorme bymur der omkranser centrum af byen. Bymuren var igen omkranset af en voldgrav så i sin tid har det været et stort fæstningsværk der skulle passe på kejseren. Indenfor bymuren holder de strengt på at al bebyggelse skal være lav og stort set alle bygninger havde et kinesisk islæt. På ydersiden af muren kunne man så se de store høje skyskrabere, den moderne del af byen.
Selve terrakotta hæren var selvfølgelig turens højdepunkt, og grunden til at vi tog afsted i første omgang. Og vi blev ikke skuffede. Det var overvældende at se hvor meget kejseren havde gjort ud af at skabe en hær til at passe på sig i døden. 700.000 arbejdere var beskæftiget med at producere alle de her soldater, infanterister, bueskytter, heste, generaler osv. Alle soldater er 180 cm høje, lidt højere end gennemsnitshøjden på den tid som var 165 cm, og alle soldater har forskellige ansigtsudtryk. De siger ikke 2 er ens. I graven var de stillet op i kampformation og de ca 2000 soldater der er udgravet indtil videre stod pænt linet op med frontlinie, flanker osv. Der er kun udgravet ca 7 kamre indtil videre, hvoraf 3 er åbne for offentligheden. Men man regner med at finde mindst 20-30 kamre ialt. I øvrigt blev alle de 700.000 arbejdere henrettet efter kejserens død – så ingen kunne fortælle historien om den fantastiske hær der har været gravet ned i mere end 2000 år inden den tilfældigt blev fundet af 7 bønder der gravede efter vand.
Så nu er vi begyndt at se frem mod vores juleferie som i år går til Vietnam. Sidste år forelskede vi os jo i landet men fik kun set Hanoi og Halong Bay. Så i år skal vi rejse lidt rundt i den sydlige del af Vietnam. Vi skal bl.a. se Mekongdeltaet og de små underjordiske tunneller Vietcong brugte under krigen. Men før vi rigtig kan glæde os til ferien skal vi lige have besøg fra Danmark. Mormor, morfar og Lars kommer om en uge og vi glæder os rigtig meget til at hygge os med dem og ikke mindst holde en før-jul. Julius syntes at vi skulle holde en lille juleaften mens de var her. Mon ikke der var en bagtanke med den idé at han måske så var sikker på at få julegaverne.....
I øvrigt er der sket det triste at vi har mistet vores lejer hjemme i Jyllinge. Så nu står vores hus tomt og vi skulle meget gerne have fundet nogle andre der har lyst til at leje det. Så husk at henvise til os hvis I kender nogen eller hører om nogen.
De næste uger bliver noget travle så næste nyhedsbrev bliver nok først i 2011, men jeg skal se om jeg kan få lagt nogle billeder ind af de seneste oplevelser.
tirsdag den 28. september 2010
Det eneste jeg ønsker mig til jul......
så røg der en til - denne gang en fortand - så Julius ser lidt spøjs ud nu ;-).
Abonner på:
Opslag (Atom)
