er ikke noget man går ret meget op i herude. Vi fik taget nogle triste billeder af dyretransporter på vores køretur til Beidaihe.
lørdag den 20. juni 2009
Dyrevelfærd
er ikke noget man går ret meget op i herude. Vi fik taget nogle triste billeder af dyretransporter på vores køretur til Beidaihe.
Dragen
Beidaihe
For cirka 3 uger siden tog vi 3 dage til vandet. Beidaihe er byen hvor Muren ender i vandet og der er nogle fine strande. Vi havde nogle dejlige dage hvor ungerne fik badet og leget i vandkanten. Vi fik solet og spist masser af seafood osv osv. Selv Johanne syntes blåmuslingerne var skønne, men vi smagte dog ikke på søpølserne!
En rigtig lille miniferie hvor man ikke kunne undgå at slappe af og bare nyde feriestemningen. Desværre var de ikke helt så vant til hvide mennesker som her i Tianjin så vi var lidt af en turistattraktion i os selv :-).
Det var fantastisk at opleve Muren helt ude ved vandet og bade ved stranden lige ved siden af. Det er et meget populært sted for kinesiske bryllupsrejsende og strandene er så også populære til bryllupsfotos......vi blev jo så nødt til at afprøve rekvisitterne:-). Jeg lægger flere billeder ind ude til venstre - det var faktisk sjovt at se de her brudepar der lånte kjoler og jakkesæt at blive fotograferet i. Så de fleste kjoler var sat sammen i ryggen med store sikkerhedsnåle og var i øvrigt ikke særlig hvide mere - men jeg går ud fra at der bliver retoucheret osv så det ser fint ud. De gik ihvertfald op i det med liv og sjæl og der blev poseret på livet løs....
Det bedste træ....
Lidt forsinket får I her billede fra skolen - hvor Julius klasse optrådte for hele skolen med skuespil de selv havde skrevet, lavet kostumer osv. Julius havde rollen som træet der nyder at børnene kommer og leger og plukker dets æbler, men som bliver ked af det da børnene bliver større og glemmer at komme og besøge det. Julius var supergod som træ og han nød virkelig sine 5 minutters berømmelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)

