torsdag den 25. november 2010
UN day på skolen
Hvert år fejres UN day på skolen hvor alle børnene klæder sig ud i nationaldragter/deres lands farver. Vi holder fælles frokost hvor alle har specialiteter med fra deres hjemland. En rigtig hyggelig dag. Børnene i nursery fik så deres "award" medalje for at være dygtige, høre efter i klassen og være søde ved hinanden.




Nyhedsbrev - november
Hm hm det er vist lidt længe siden jeg har fået skrevet nyhedsbrev så de fleste af vores nyheder er jo ikke så nye mere og de fleste af jer ved jo også hvad der er hændt os siden vi så jer i sommer.
Johanne er startet på IST og elsker det. Det er en lille klasse med 2 meget dedikerede lærere og vi har en datter der virkelig er sprunget ud i livet efter 2 år pakket ind i vat i en kinesisk børnehave. På IST er de ude at lege hver eneste dag, maler, tegner, leger med modellervoks, synger, danser, klæder sig ud osv osv hele dagen lang. Nu henter jeg en træt men glad og møgbeskidt pige hver eneste eftermiddag. Hun tør nu blive våd og kravle op på det øverste af legetårnet osv. Ting som var utænkelige i Hopeland da alt der var potentielt farligt.
Johanne elsker at komme afsted af morgenen til skole ligesom Julius. Hun har madpakke, drikkedunk og skoletaske ligesom de store. De kommer på biblioteket en gang om ugen og hun er pavestolt når hun bringer den ene prinsessebog hjem efter den anden. Ingen tvivl om at hun vil falde hurtigt ind i en dansk børnehave når vi kommer hjem, selvom det nok bliver svært at kalde det børnehave og ikke skole.
Julius er jo startet i 1. klasse og bliver udfordret med temmelig mange lektier – det bliver en dans på roser for ham at komme hjem til den danske folkeskole. Nu laver vi lektier hver eftermiddag og tit også i weekenden. Men han klarer det fint og er dygtig i skolen. Dog er han ikke så detaljeorienteret og har en tendens til at skynde sig lidt meget hvis det ikke interesserer ham – så der ligner han vist en af sine forældre (og det er ikke mig). IST har endelig nok danske elever til at tilbyde danskundervisning. Så Julius har dansk nu istedet for kinesisk – 4 gange om ugen. Hold op hvor det rykker hurtigt. Allerede nu læser han ligeså godt dansk som engelsk. Julius har helt sikkert evnerne og forstår tingene lynhurtigt, han har bare også tit lidt for travlt med at komme videre til det interessante som at komme ud at lege og spille fodbold . Men det er vel så også som det skal være.
I vores oktoberferie kørte vi til stranden ved Qingdao. Det var skønt for en kort bemærkning at få sand mellem tæerne og nyde duften og lyden af havet. Et besøg til et stort akvarium var nok højdepunktet for børnene. De var meget imponerede af delfinshowet. Vi var sammen med nogle venner og havde nogle rigtig hyggelige dage med god mad, gåture og Qingdao øl. Ja vi nåede også at besøge Qingdao bryggeriet og se hvordan de brygger den gode kinesiske øl vi nu har drukket i snart 2 ½ år.
For nogle uger siden fløj vi så til Xi’an – hovedstaden i Shaanxi provinsen – og hjem for terrakottahæren. Det var dog med vis nervøsitet at vi kom afsted da Johanne var syg og havde 40 i feber bare aftenen før vi skulle flyve. Men vi fik styr på det og fik nogle rigtig gode oplevelser i Xi’an hjemsted for den første kejser i Qin dynastiet. Vi gik/cyklede tur på den enorme bymur der omkranser centrum af byen. Bymuren var igen omkranset af en voldgrav så i sin tid har det været et stort fæstningsværk der skulle passe på kejseren. Indenfor bymuren holder de strengt på at al bebyggelse skal være lav og stort set alle bygninger havde et kinesisk islæt. På ydersiden af muren kunne man så se de store høje skyskrabere, den moderne del af byen.
Selve terrakotta hæren var selvfølgelig turens højdepunkt, og grunden til at vi tog afsted i første omgang. Og vi blev ikke skuffede. Det var overvældende at se hvor meget kejseren havde gjort ud af at skabe en hær til at passe på sig i døden. 700.000 arbejdere var beskæftiget med at producere alle de her soldater, infanterister, bueskytter, heste, generaler osv. Alle soldater er 180 cm høje, lidt højere end gennemsnitshøjden på den tid som var 165 cm, og alle soldater har forskellige ansigtsudtryk. De siger ikke 2 er ens. I graven var de stillet op i kampformation og de ca 2000 soldater der er udgravet indtil videre stod pænt linet op med frontlinie, flanker osv. Der er kun udgravet ca 7 kamre indtil videre, hvoraf 3 er åbne for offentligheden. Men man regner med at finde mindst 20-30 kamre ialt. I øvrigt blev alle de 700.000 arbejdere henrettet efter kejserens død – så ingen kunne fortælle historien om den fantastiske hær der har været gravet ned i mere end 2000 år inden den tilfældigt blev fundet af 7 bønder der gravede efter vand.
Så nu er vi begyndt at se frem mod vores juleferie som i år går til Vietnam. Sidste år forelskede vi os jo i landet men fik kun set Hanoi og Halong Bay. Så i år skal vi rejse lidt rundt i den sydlige del af Vietnam. Vi skal bl.a. se Mekongdeltaet og de små underjordiske tunneller Vietcong brugte under krigen. Men før vi rigtig kan glæde os til ferien skal vi lige have besøg fra Danmark. Mormor, morfar og Lars kommer om en uge og vi glæder os rigtig meget til at hygge os med dem og ikke mindst holde en før-jul. Julius syntes at vi skulle holde en lille juleaften mens de var her. Mon ikke der var en bagtanke med den idé at han måske så var sikker på at få julegaverne.....
I øvrigt er der sket det triste at vi har mistet vores lejer hjemme i Jyllinge. Så nu står vores hus tomt og vi skulle meget gerne have fundet nogle andre der har lyst til at leje det. Så husk at henvise til os hvis I kender nogen eller hører om nogen.
De næste uger bliver noget travle så næste nyhedsbrev bliver nok først i 2011, men jeg skal se om jeg kan få lagt nogle billeder ind af de seneste oplevelser.
Johanne er startet på IST og elsker det. Det er en lille klasse med 2 meget dedikerede lærere og vi har en datter der virkelig er sprunget ud i livet efter 2 år pakket ind i vat i en kinesisk børnehave. På IST er de ude at lege hver eneste dag, maler, tegner, leger med modellervoks, synger, danser, klæder sig ud osv osv hele dagen lang. Nu henter jeg en træt men glad og møgbeskidt pige hver eneste eftermiddag. Hun tør nu blive våd og kravle op på det øverste af legetårnet osv. Ting som var utænkelige i Hopeland da alt der var potentielt farligt.
Johanne elsker at komme afsted af morgenen til skole ligesom Julius. Hun har madpakke, drikkedunk og skoletaske ligesom de store. De kommer på biblioteket en gang om ugen og hun er pavestolt når hun bringer den ene prinsessebog hjem efter den anden. Ingen tvivl om at hun vil falde hurtigt ind i en dansk børnehave når vi kommer hjem, selvom det nok bliver svært at kalde det børnehave og ikke skole.
Julius er jo startet i 1. klasse og bliver udfordret med temmelig mange lektier – det bliver en dans på roser for ham at komme hjem til den danske folkeskole. Nu laver vi lektier hver eftermiddag og tit også i weekenden. Men han klarer det fint og er dygtig i skolen. Dog er han ikke så detaljeorienteret og har en tendens til at skynde sig lidt meget hvis det ikke interesserer ham – så der ligner han vist en af sine forældre (og det er ikke mig). IST har endelig nok danske elever til at tilbyde danskundervisning. Så Julius har dansk nu istedet for kinesisk – 4 gange om ugen. Hold op hvor det rykker hurtigt. Allerede nu læser han ligeså godt dansk som engelsk. Julius har helt sikkert evnerne og forstår tingene lynhurtigt, han har bare også tit lidt for travlt med at komme videre til det interessante som at komme ud at lege og spille fodbold . Men det er vel så også som det skal være.
I vores oktoberferie kørte vi til stranden ved Qingdao. Det var skønt for en kort bemærkning at få sand mellem tæerne og nyde duften og lyden af havet. Et besøg til et stort akvarium var nok højdepunktet for børnene. De var meget imponerede af delfinshowet. Vi var sammen med nogle venner og havde nogle rigtig hyggelige dage med god mad, gåture og Qingdao øl. Ja vi nåede også at besøge Qingdao bryggeriet og se hvordan de brygger den gode kinesiske øl vi nu har drukket i snart 2 ½ år.
For nogle uger siden fløj vi så til Xi’an – hovedstaden i Shaanxi provinsen – og hjem for terrakottahæren. Det var dog med vis nervøsitet at vi kom afsted da Johanne var syg og havde 40 i feber bare aftenen før vi skulle flyve. Men vi fik styr på det og fik nogle rigtig gode oplevelser i Xi’an hjemsted for den første kejser i Qin dynastiet. Vi gik/cyklede tur på den enorme bymur der omkranser centrum af byen. Bymuren var igen omkranset af en voldgrav så i sin tid har det været et stort fæstningsværk der skulle passe på kejseren. Indenfor bymuren holder de strengt på at al bebyggelse skal være lav og stort set alle bygninger havde et kinesisk islæt. På ydersiden af muren kunne man så se de store høje skyskrabere, den moderne del af byen.
Selve terrakotta hæren var selvfølgelig turens højdepunkt, og grunden til at vi tog afsted i første omgang. Og vi blev ikke skuffede. Det var overvældende at se hvor meget kejseren havde gjort ud af at skabe en hær til at passe på sig i døden. 700.000 arbejdere var beskæftiget med at producere alle de her soldater, infanterister, bueskytter, heste, generaler osv. Alle soldater er 180 cm høje, lidt højere end gennemsnitshøjden på den tid som var 165 cm, og alle soldater har forskellige ansigtsudtryk. De siger ikke 2 er ens. I graven var de stillet op i kampformation og de ca 2000 soldater der er udgravet indtil videre stod pænt linet op med frontlinie, flanker osv. Der er kun udgravet ca 7 kamre indtil videre, hvoraf 3 er åbne for offentligheden. Men man regner med at finde mindst 20-30 kamre ialt. I øvrigt blev alle de 700.000 arbejdere henrettet efter kejserens død – så ingen kunne fortælle historien om den fantastiske hær der har været gravet ned i mere end 2000 år inden den tilfældigt blev fundet af 7 bønder der gravede efter vand.
Så nu er vi begyndt at se frem mod vores juleferie som i år går til Vietnam. Sidste år forelskede vi os jo i landet men fik kun set Hanoi og Halong Bay. Så i år skal vi rejse lidt rundt i den sydlige del af Vietnam. Vi skal bl.a. se Mekongdeltaet og de små underjordiske tunneller Vietcong brugte under krigen. Men før vi rigtig kan glæde os til ferien skal vi lige have besøg fra Danmark. Mormor, morfar og Lars kommer om en uge og vi glæder os rigtig meget til at hygge os med dem og ikke mindst holde en før-jul. Julius syntes at vi skulle holde en lille juleaften mens de var her. Mon ikke der var en bagtanke med den idé at han måske så var sikker på at få julegaverne.....
I øvrigt er der sket det triste at vi har mistet vores lejer hjemme i Jyllinge. Så nu står vores hus tomt og vi skulle meget gerne have fundet nogle andre der har lyst til at leje det. Så husk at henvise til os hvis I kender nogen eller hører om nogen.
De næste uger bliver noget travle så næste nyhedsbrev bliver nok først i 2011, men jeg skal se om jeg kan få lagt nogle billeder ind af de seneste oplevelser.
tirsdag den 28. september 2010
Søndagsudflugt
Vi var på tur ud til vandet en søndag. Her ligger et gammelt russisk hangarskib. Det var spændende at se hvor stort sådan et egentlig er og en anelse klaustrofobisk at gå rundt i de små gange inde i skibet. Vi fik også en tur i et såkaldt amfibiekøretøj - der er en bil på land men skifter til en lille propelmotor når den kører ned i vandet. Meget spøjs oplevelse at køre i bil i vandet.
tirsdag den 24. august 2010
Julius' børnefødselsdag
Første skoledag
Sommer i Danmark
Abonner på:
Opslag (Atom)

