Nyhedsbrev - april

Jeg har jo lige fortalt om mine forældres besøg og Johannes fødselsdag. Så nu fortsætter jeg med et "lille nyhedsbrev" der starter hvor mine forældre tog hjem d. 26. marts. Jeg kørte dem til lufthavnen og gik så nedenunder til ankomsthallen hvor jeg hentede Jonas der kom med samme fly som de skulle tilbage til Danmark med.
Vi havde så hele weekenden hele familien sammen. Eller dvs Jan og Jonas tog søndag på en udflugt til en skydebane nord for Beijing. Her fik de lov at skyde med skarpt med alverdens pistoler, geværer og hvis vi havde været lidt mere velhavende maskinpistoler - men man betalte ca 8-10 rmb pr kugle så det kunne hurtigt have blevet en dyr fornøjelse. Men de havde en god herretur her der lige blev afsluttet med en shoppetur på marked inde i Beijing!
De næste 3 dage skulle Jan på arbejde så Jonas var med mig rundt og handle, hente børn og slappede ellers af med børnene om eftermiddagen når vi var hjemme.
Fra torsdag begav vi os ud alle 5 på eventyr - belæsset med kinesiske kort, gps og store madpakker. Vi kørte ikke ud i det blå men til Shaolin Templet - Kung Fu'ens vugge. Lige noget for de store drenge - men også for os andre skulle det vise sig.
Der er små 800 kilometer derud så vi startede ud fra compounden ca 5.30 om morgenen med kurs mod den største by nær Shaolin, Zhengzhou. Efter en 9 timers køretur, med en mindre gps-bestemt detour ad en lukket motorvej med gravemaskiner og traktorer som eneste anden trafik) nåede vi hertil og fandt vores hotel i midtbyen. Zhengzhou er en storby med masser af trafik, os og forvirring. Vi blev installeret og begav os derefter ud i byen for at se os omkring og finde et sted at spise. Vi fandt en hyggelig park men det var straks værre med restauranter. Der var masser af dem men de var rigtig kinesiske - hvilket betød at der ikke var nogle almindelige kødretter på menuen. Det var indvolde, tudser, skorpioner, lunge, vandmænd osv osv så vi gav op og endte med at spise på hotellet.
Næste morgen gik turen så til Shaolin - turens højdepunkt. Og hvilket højdepunkt! Allerede fra vi satte første fod på området blev vi fanget af stedets atmosfære. Jan var helt oppe og ringe og kunne næsten ikke løsrive sig.Shaolin er en helt lille by med store gruspladser overalt og de gamle bygninger fra de gamle kungfuskoler. Før i tiden lå alle skolerne herude men efter kulturrevolutionen m.v. blev mange af dem ødelagt og flere af skolerne flyttede ind til den nærliggende landsby Dengfeng. Nu er der så kun den oprindelige skole tilbage - men den var altså også stor. Som vi gik igennem området var der store grupper af kung fu elever der trænede alt fra kamp, sværd, qi gong osv osv. De trænede da vi kom ved 10 tiden og de trænede stadig da vi gik igen kl 18. Det var fantastisk at se og høre måske 1000 unge mænd/drenge træne og hele området var gennemsyret af den her lidt militære stemning.
Vi var inde og se et show med de fantastisk dygtige kungfu-munke. Det var helt utroligt så smidige, kontrollerede, stærke, hurtige de var. Hele familien var imponerede - selv Jonas der ellers ikke er sådan at imponere ;-). Johanne råbte højt af begejstring og klappede næsten hele tiden. Drengene var oppe på scenen og blev fotograferet med nogle af de seje munke og den gamle munk. Det var stort!
Bagefter spiste vi en let frokost bestående af nudelpakker og kiks.
Herefter besøgte vi selve Shaolin templet. Det var et lukket område med små bygninger bygget op rundt om selve templet. Der var en rigtig god og fredfyldt atmosfære her.
Vi gik videre gennem området og nåede pagodeskoven - meget flot skov med små og store pagoder overalt. Når en munk dør bliver han begravet her og alt efter rang får han bygget en pagode stor eller lille over graven.
Nu var vi nået til bunden af Shaolin "byen". Her tog vi så en kabelbane op til toppen af bjerget. Vi vidste ikke rigtig hvad vi ville komme til at se deroppe - men prøves skulle det. Da vi kom op til toppen åbenbarede der sig et fuldstændigt vildt betagende bjerglandskab. Det var så flot. Der var bygget gangstier på bjergsiderne - men jeg synes nu der var lidt for langt ned til at jeg kunne slappe rigtigt af. Så jeg holdt GODT fast i ungerne og vendte ret hurtigt om. Stien gik ellers helt rundt om bjerget og hvis vi havde været uden børn havde vi nok taget den tur og så en anden kabelbane ned på den anden side. Men nu er anbefalingen ihvertfald givet videre hvis andre påtænker at tage herned. Så vi tog den samme kabelbane tilbage og gik hele vejen tilbage gennem Shaolin til parkeringspladsen. Tilbageturen tog vel næsten lige så lang tid som udturen for vi blev ved at stoppe og kigge fascineret på alle de unge mennesker der trænede og trænede og trænede. Inden vi nåede bilen skulle Jan og Jonas dog lige forbi et par våbenbutikker - og der røg vist også et par kastestjerner, kasteknive etc i indkøbskurven.
Vi kørte til den nærliggende by Dengfeng hvor vi skulle overnatte. Det var en kort tur - eller ville have været det hvis vi ikke lige var blevet stoppet af politiet. I denne provins kører man faktisk rigtig pænt og efter reglerne. Så Jan kom vist til at køre lidt for Tianjinsk og blev stoppet. Han prøvede så med sit begrænsede kinesiske at undskylde og sige ting bu dong - jeg forstår ikke - det plejer at virke her i Tianjin. Her i Tianjin kigger betjenten så bare træt på en og man kan se at han ikke orker at skulle skaffe tolk og have alt det bøvl og man får lov at køre. Men næh nej ikke her. Vi fik lige et foredrag i at når man boede i Kina skal man altså lære at tale sproget!!! Fik lige et flashback til lille Denmark der kræver at udlændinge integrerer sig hurtigt og uden bøvl! Samtidig kunne han ikke lige forstå hvordan Jan kunne have fået kørekort når han ikke kunne kinesisk. Men der kunne jeg jo så brillere med mit *host* fantastisk kinesiske og fortælle at vi havde teoribog og test hos politiet på engelsk. Så vi fik lov at køre....heldigvis.
Næste morgen kørte vi ca 1 1/2 time til en lille by Luoyang der er kendt for sine mange grotter med Buddha hoveder. Vi var ikke rigtig forberedte på hvad det var vi skulle se men havde fået at vide at det var et must-see sted når man var i området. Og det var det. Langs bjergsiden var der hakket tusindvis af små grotter hvor der igen var hakket buddhaer i alle afskygninger ind i stenen. Det var helt fantastisk. Oprindeligt var der over 100.000 buddhaer men i tidens løb har vestlige souvenir jægere m.v. taget de fleste af hovederne af buddhaerne. (så lige lidt dårlig samvittighed til mig der har indtil flere buddhahoveder stående - selvom de temmelig sikkert er fabriksfremstillede og ikke antikke!!). Om eftermiddagen gik turen tilbage til Zhengzhou hvor vi skulle overnatte inden turen gik tilbage til Tianjin. Denne aften lykkedes det os at finde nogenlunde spiselig aftensmad ude i byen. Næste morgen stod vi op og nød den overdådige morgenbuffet hos Holiday Inn - inden vi vendte næsen mod Tianjin. Hjemturen gik strygende og vi kørte ikke forkert så det tog kun lidt over 8 timer. Det var en helt forrygende tur og vi har nu fået blod på tanden til at lave flere kør-selv ferier og har allerede flere steder i tankerne som ligger indenfor køreafstand.
Mandagen blev brugt til ren afslapning inden Jonas tirsdag tog i lufthavnen og tog hjem. Det var dejligt at have ham på besøg og en god ting for hans små søskende lige at reconnecte med ham.

I dag er Julius så startet i skole igen efter deres påskeferie. Så vi har haft en uge hjemme hvor næsten alle børn var hjemme i compounden så jeg har næsten ikke set noget til min store søn. De har leget fra morgen til aften på kryds og tværs, med sleepovers osv osv. Og jeg som troede at vi skulle hygge os sammen. Johanne var jo i børnehave så det endte med at jeg sad alene herhjemme. Men Julius havde en fantastisk ferie og det er jo det der tæller. Nej vi tog de store drenge med til Beijing den ene dag hvor de fik lov at shoppe lidt på legetøjsmarkedet - så der havde jeg da mulighed at sludre lidt med ham....Men det er nu lidt mærkeligt at han er så stor nu og de er begyndt at sove hos hinanden. Han er meget selvstændig nu og behøver jo altså ikke sin mor til ret meget mere efterhånden. Men det er jo også fedt at se at han er blevet så stor at han kan begynde at være STORE bror og hjælpe sin søster og være hendes største IDOL. Hun forguder ham og siger tit at hun elsker sin Julius. Så når han er i det rigtige humør og ikke driller hende er de det perfekte søskendepar.
Johanne er jo ved at være en stor pige. Hun kan og vil selv det hele og er begyndt at sige at hun altså ikke er en baby hvis jeg f.ex vil give hende hagesmæk på el. lign. Kineserne kalder jo alle børn for baby - og så bliver Johanne gal, knurrer af dem og siger at hun ikke er en baby. Hun er stadig glad for børnehaven men jeg begynder nu at glæde mig til at hun kommer ud på skolen efter sommerferien. Den der børnehave bliver mere og mere kinesisk og ikke ret international og der er mange ting som irriterer mig. Men hun er glad for at være der og det er jo hovedsagen så må jeg bide det andet i mig.

Men ellers går livet sin vante gang herude. Vi er endelig ovre vinteren men foråret vil ikke rigtig slippe sit tag så de varme temperaturer kan komme til. Vi har haft dage med 20-23 grader men nu er det blevet koldt igen. Men vi har slukket for varmen nu så jeg håber at solen snart får rigtig fat for der er lidt koldt i huset og det tager jo hurtigt et par uger at varme det igennem.

En nyhed som de fleste af jer nok har hørt nu er at det nu er gået i orden med vores forlængelse. Så vi bliver i Kina til sommeren 2011. Men vi kommer da hjem på sommerferie om kun lidt over 2 måneder så vi håber at se så mange som muligt der.

I øvrigt ligger der billeder fra vores tur til Shaolin i albummet ude til venstre!

Johanne 3 år

Så blev Johanne 3 år - en stor dag. Vi holdt stor børnefødselsdag om søndagen med 5 af hendes venner og deres familier - så vi var over 20 mennesker. Men det var rigtig hyggeligt og Johanne blev fejret efter alle kunstens regler. Hun havde en rigtig god dag. Om mandagen hvor det var hendes rigtige fødselsdag fik hun lov at holde fri fra børnehave. Vi hyggede om morgenen med gaver, flag og sang. Derefter gik vi i Zoo med mormor og morfar. Hun fik rigtig mange gode gaver men de bedste gaver var nok en pink Askepotcykel prinsessetøjet og isboden i træ. Cyklen blev kørt frem og tilbage i stuen hele dagen og nu er den så kommet ud og vi kører rundt om compounden i et væk! Samtidig med at der bliver serveret vaffelis for alle som kommer i nærheden af en ispige i prinsessekjole. Meget underholdende.

Mormor og morfar på ferie

Vi havde mormor og morfar på besøg her i marts. Det var 2 superhyggelige uger hvor vi fik snakket, leget og hygget os. Ungerne nød den ekstra opmærksomhed. Vi var på et par ture blandt andet til Fuglereden i Beijing og ZOO her i Tianjin. Desværre nåede foråret ikke rigtigt til Tianjin mens de var her så det var lidt koldt.