Efter snart 2 måneder i vores nye land er det vist på tide med en lille opdatering udover den jeg normalt laver på bloggen. Bloggen er jo en slags scrapbog men jeg vil forsøge indimellem at lave et "nyhedsbrev" til nogle af de ting der ikke altid følger billeder med til :-).
Børnene er ved at falde godt til synes jeg. Julius er jo startet i skole og det er en stor omvæltning for ham. IST - International School of Tianjin - er en god skole med elever børnehave (nursery) til 13. klasse som vel svarer til en gymnasieeksamen. Der er knap 500 elever på skolen så klasserne er forholdsvis små. Julius går i Pre-K (pre-kindergarten). Her er kindergarten året før 1. klasse - og pre-k svarer nogenlunde til en dansk børnehaveklasse. Børnene har undervisning og lærer selvfølgelig engelsk og også lidt kinesisk. De har gymnastik 2 gange om ugen, 1 dag på biblioteket hver uge. Derudover har du musik, tegner, klipper og klistrer osv. Pre-K og nursery er meget sammen men de store bliver splittet ud når der er undervisning. Ellers leger de alle sammen. Julius er ikke altid så glad om morgenen og vil ikke i skole - men om eftermiddagen er han altid glad for fortæller om alt det de har lavet. I sidste uge havde han sin første "show and tell" hvor han skulle have en ting med hjemmefra og vise og fortælle om den på engelsk. Julius havde sin robot med og vi havde øvet et par små sætninger på engelsk og skrevet dem på et stykke papir så læreren kunne hjælpe ham. Han havde fået lov at gøre det på dansk men vores store dreng gjorde det på ENGELSK og jeg er så stolt af ham. Det er en ting skolen gør meget ud af - at vænne børnene til tidligt at stille sig op foran en forsamling. I Danmark ville man nok synes at det er at pace børnene lidt for meget. Men i og med at Julius ligner mig af natur synes jeg det er fantastisk at han får muligheden for at få et naturligt forhold til det som jeg aldrig har turdet - at stille sig op foran en større flok og holde en tale el. lign.
Johanne er jo skøn som altid. Hun snakker så meget og indtil videre er det stadig dansk hun taler, men hunkan da sige bye bye, hello, ni hau, ayi og orning (=good morning). Hun startede i børnehave 1. september. Første dag var hun der alene i 3 timer = ingen problemer, det samme anden dag. 3. dag sov hun der og blev hentet kl 15 og stadig ingen problemer. Det er gået så nemt at køre hende ind. Nu løber hun pædagogerne i møde, kaster sig i armene på dem og vinker til mig uden næsten at vende sig om mod mig. Indimellem kan jeg være heldig at få et farvelkys i forbifarten. Hun har virkelig savnet at være blandt andre børn og det er skønt at hun er så glad. Hun går der sammen med Carl (Oscars lillebror) og han er hendes bedste ven. De er så søde, krammer og holder i hånd.
Derudover er hun MEGET stædig, hidsig og egenrådig (gad vide hvem hun ligner??). Hun elsker sin storebror, men når han driller skriger hun HØJT. Hun vil alting selv og det kan være lidt en udfordring for det inkluderer at gå op og ned ad trapperne, børste tænder og spise.
Hun er begyndt at vise interesse for toilettet og kommer tit og siger tiis tiis, går ud på toilettet, slår brættet op og prøver at kravle op for at tisse. Så det får hun lov til - og det er da også lykkedes med tissetår et par gange. Når hun har lavet stort kommer hun også og siger be (=ble) og trækker mig med op til puslebordet. Så hun er ved at være en stor pige.
Vi har ikke fået vores ting endnu og det er ved at være ret træls - men vi må jo bare have tålmodighed til alt papirarbejdet er på plads.
Kina er et stort bureaukrati og det er stadig en gåde for mig hvorfor alting skal være så besværligt. Hvis man køber tøj i et stormagasin finder man det man vil have,afleverer til ekspedienten som laver en kvittering. Den kvittering tager man så hen til en anden kassse (som tit ligger langt væk), betaler og tager kvitteringen tilbage til ekspedienten der så udleverer tøjet. Telefon, el, vand, gas osv skal man selv møde op og betale 1 gang om måneden (og det er selvfølgelig på hvert sit sted). Vi har dog fundet ud af at man godt kan indbetale et stort beløb så man er dækket i nogle måneder - men det er jo ikke normalt at den almindelige kineser indbetaler måske 2000 rmb ad gangen på elkontoen. Men der er vi jo så priviligerede.
Vi har fået en Ayi og det er skønt. 3 gange om ugen får jeg gjort rent i hele hytten. Hun lægger tøj sammen, stryger osv. Hun har passet børnene et par gange og det er gået fingt - selvom det er meget mærkeligt at overlade dem til en de ikke kan snakke med. Men de kan godt lide hende (især Johanne) og det er jo det vigtigste. Nu er hun også begyndt at lave mad til os en gang om ugen - fantastisk!
Ellers er jeg også ved at finde mig til rette. Mine dage går med at aflevere og hente børnene samt handle. Derudover er der stofmarkeder, blomstermarked og antikmarked. Antikmarkedet er hver torsdag og det kunne jeg godt blive afhængig af men det kan også være en dyr fornøjelse for der er godt nok mange gode sager.....Når jeg får mit tøj fra Danmark skal jeg også til skrædder og have syet noget vintertøj. Resultatet bliver bedst hvis de har noget at sy efter - så jeg er nødt til at vente på mine bukser fra DK!
Derudover er det jo skønt at have tid (og råd) til at få ordnet negle og fødder.
Jan arbejder jo meget og har ikke rigtig haft tid til at opleve så meget endnu. Han er jo for tiden ligeså meget i Danmark som i Kina. Så vi er meget alene - især weekenden kan være lang når chaufføren har fri og jeg ikke selv kan sætte mig ud i bilen. Men vi læser og læser på teorien og jeg satser på at gå op når Jan er tilbage i Kina - men I får ikke at vide hvornår - først når jeg har bestået får I besked ;-).
Nå det var en lang smøre af en debut......tak hvis I holdt ud så langt ;-D.
