onsdag den 18. februar 2009

Fødselsdag

Hvem har brug for gaver og lagkage når man har så skønne unger....

lørdag den 14. februar 2009

De 3

Vinter i Tianjin





På en vandretur i Tianjin oplevede vi hvad kineserne bruger en søndag i frostvejr til....Det var både skøjter, kælke, isfiskeri og vinterbadning. Kineserne går jo ikke så højt op i regler og forbud så de tog sig ikke af at der er forbudt både at fiske og svømme:-). Svømmeturen var ikke bare lige et hurtigt dyp mellem isflagerne, nej de 2 kinesermænd svømmede i lang tid rundt. Da de var færdige stod de op og havde ikke travlt med at tørre sig og få varmt tøj på. Lidt spøjst syn når vi andre stod der i vores tykke dynejakker med huer, luffer osv.

Lamatemplet





Vi var inde og se Lamatemplet i Beijing. Det er det mest berømte buddistiske tempel udenfor Tibet og jeg kan godt forstå hvorfor. Det var en oase midt i storbyen med en fantastisk atmosfære og stemning af ro og balance. Vi var det midt i kinesisk nytår så der var selvsagt en masse kinesere, men det gav den helt rigtige oplevelse da de jo alle var der for at bede og brænde røgelse af. Så vi fik virkelig den helt autentiske fornemmelse af stedet. Templet har en 26 meter høj Buddha som er i Guiness Rekordbog da den er skåret ud af ét helt stykke træ.

Jonas - turist i Tianjin


mandag den 9. februar 2009

Kinesisk nytår







Kinesisk nytår er nu endelig overstået.....eller det vil sige at I dag er det 15. dagen efter nytår og der holder de noget de kalder lanterne-fest hvor fyrværkeriet begynder forfra! Men så skulle det også være helt slut. Jonas er jo glad for fyrværkeri og købte sig et enkelt lille batteri ;-) plus en masse kanonslag osv osv.
På et af billederne kan I se hvordan kineserne pynter deres huse op til nytår - faktisk rigtig hyggeligt synes jeg.

onsdag den 4. februar 2009

Mummy I love you!

Vores søde Johanne synger jo hele tiden og her har jeg fanget et brudstykke af yndlingssangen - som nu også er udvidet med daddy, "wewis"(=Julius), moar, faar, hanne (=Johanne).

De sørgelige rester....


Kinesisk nytår er så småt ved at være ovre og her har Jonas fundet en bunke afbrændte batterier som ikke er blev fjernet endnu.....Men det giver lidt en idé om størrelsen og hvor meget larm vi har haft - for der er godt nok blevet fjernet mange bunker som den her i løbet af de sidste 10 dage!

Jordbærhuen


Vores søde moster Jette har jo strikket jordbærhue til Johanne - og den er hun helt vild med. Hun vil have den på hver dag og helst også indenfor. (en stor del af det er nok at hun selv kan tage den på og af :-).

Jonas er ikke meget for at lege - men her har de alligevel fået lokket ham til at tegne......

Julius til frisør



Efter vi er flyttet herud er Julius begyndt at komme til rigtig frisør. Priserne er lidt mere rimelige herude end hjemme i DK. Han nyder at få vasket hår og blive nusset om.

NP fest







Vi var til fest med NNE Pharmaplan og alle de ansatte. Det var en hyggelig aften med MASSER af kinesermad. Der var så meget at det til sidst blev stablet i 3-4 lag på bordet. Lidt ulækkert egentlig at tænke på hvor meget mad der må være blevet smidt ud - vi sad 6 voksne ved vores bord og vi spiste ikke engang 1/4 af maden. Børnene hyggede sig med balloner, sukkerkunstner der lavede drager, mus osv som slikpinde, tryllekunstner osv osv. Nå ja så havde vi lavet et "expat" kvindekor der optrådte for små 400 kinesere :-). Vi sang et par danske sange og jeg tror da ikke der var nogen der grinede;-D.

mandag den 2. februar 2009

Kinesisk nytår på Julius' skole






Fredag før ferien fejrede de kinesisk nytår på skolen. Børnene optrådte med kinesiske sange, havde kinesisk tøj på og Julius' klasse havde lavet deres egen drage. Det hele blev afsluttet med fyrværkeri udenfor. Jeg vil nu mere kalde det larm - det var de her røde bånd med "kinesere" der var så langt at det nåede halvt rundt om fodboldbanen! De fleste børne gik om bagved de voksne og holdt sig for ørerne - men selvfølgelig ikke Julius. Han stod forrest og syntes det var så spændende. Nok desværre en egenskab han har arvet fra sin far og storebror!!!

Gode venner


Johanne havde sin bedste ven Carl med hjemme og lege - de hygger sig så godt sammen - så længe de store drenge ikke blander sig!

Prinsesse Johanne



Johanne er en rigtig PIGE der elsker sin prinsessekjole og prinsesseskoene. Hun kommer tit med begge dele og siger "sesse" når hun gerne vil være fin.