Tibet - en anden verden

Vores ture til Tibet var fantastiske på hver deres måde. Jeg kan jo ikke tale for Jan men jeg ved at det er et sted vi begge gerne ville opleve igen en dag.
Tibet er en del af Kina men fra man lander føler man det som om man er kommet til et helt andet land og en helt anden tidsalder. Billederne siger meget om Tibetanerne som et venligt, smilende og meget troende folkefærd. Tibetanerne er et sejt folk som lever et hårdt liv i et meget barskt område. Der er jo bjerge overalt og elektricitet og andre moderne fornødenheder er ikke udbredt i landområderne. Samtidig med at de lever i et barskt klima med en brændende bjergsol næsten hele året rundt. De har været meget igennem og må nu leve i en hverdag hvor det kinesiske militær overvåger alle offentlige pladser. Og ikke bare overvåge, nej de marcherer og demonstrerer tydeligt at det er dem der har magten. Det er svært at kende alle sider af sagen, og politik er jo ikke altid lige til at blive klog på, men efter at have været der ligger sympatien helt klart hos Tibetanerne. De vil bare have lov at leve som de altid har levet og have deres religion og deres Dalai Lama som religiøs leder. Vi havde en lokal guide på hele turen, men de må ikke snakke om politik og bliver uddannet i at undgå disse samtaler. Så hvis vi ville vide noget der var lidt mere politisk følsomt skulle vi virkelig hive det ud af ham. Uden alligevel at få et konkret svar.

Vi landede i Lhasa først på eftermiddagen. Efter vi ankom til hotellet hvilede vi os knap en time før vi begav os ud på vandring i byen. Vi gik gennem den gamle bydel ad snørklede gader med små boder med bedeflag, slagtervarer, kunsthåndværk og alverdens souvenirs, smykker og sølvskrin, bedemøller osv osv osv. Vi endte nede i Barkhor Street som omkranser Jokhang Templet. Jokhang Templet er et af de mest hellige steder for Tibetanerne og alle går pilgrimsfærd hertil mindst en gang i livet. De lokale går rundt om Jokhang Templet ad Barkhor Street 3 gange om dagen, mens de svinger med deres bedemøller og beder. Alle går den samme vej rundt (undtagen de kinesiske soldater som temmelig provokerende, syntes vi, går mod strømmen når de patruljerer). Der er fuld fart på for nok er de troende men de fleste har jo også en familie, et arbejde, en lille bod eller andet at passe. Om aftenen fandt vi en Tibetansk restaurant og spiste Yak okse "stew". Ikke nogen succes syntes jeg - men Jan fandt det meget lækkert da de fik det på herreturen!
Næste morgen startede turen for alvor med at vi blev hentet af vores guide og taget på en guided tur i Jokhang Templet. Meget spændende oplevelse, vi fik virkelig en fornemmelse af at dette var et meget helligt sted. Templet var fuldt af pilgrimme som ofrede penge, "yakbutter" til lyskarrene, frugt osv og bad til de forskellige Buddhaer. Vores guide var enormt vidende omkring Buddhisme og alle de forskellige Buddhaer, Lamaer osv osv. Under hele turen prøvede vi virkelig at holde styr på dem alle sammen - men det kræver vist mere dybdegående studier at forstå hele sammenhængen. Efter Jokhang så vi sommerpaladset hvor Dalai Lama'en har sin sommerresidens. Eller rettere havde før han blev sendt i eksil i Indien. I sin tid blev sommerpaladset bygget til den daværende Dalai Lama fordi han led af en hudsygdom, formentlig psoreasis, og kilderne i dette område havde helende virkning på hans hud. Selve sommerpaladset var meget smukt med springvand og blomster udenfor. I realiteten brugte den nuværende Dalai Lama det aldrig da han fandt det for pompøst og ekstravagang i forhold til folket der har så lidt og giver det lidt de har til munkene. Det var her vi fik historien om "livets hjul" hvor Tibetanerne mener at de er lidt mere troende i forhold til andre buddhister. Tibetanerne mener at man skal igennem alle 6 faser i hjulet for at nå Nirvana. Selvfølgelig skal man leve et troende liv og forblive ren i hjertet både overfor sig selv og andre både mennesker og dyr for at blive reinkarneret til noget bedre. Men for at nå det virkelige Nirvana skal man igennem både livscyklen som menneske, dyr, ånd, helvede, helligdom osv. Hvor kineserne og andre "almindelige" buddhister efter sigende bare higer efter at leve et rent liv og tror på at de derved når det evige liv. Jeg er ikke ekspert i buddhisme og har sikkert heller ikke forstået det helt korrekt. Men fascinerende var det.
Derefter kørte vi til vinterresidensen, Potala Palace som er et fuldstændig fantastisk sted og et sted man bare skal se når man er i Lhasa. Det ligger på toppen af en stor bakke og troner over hele Lhasa. Der er hverken elevatorer eller rulletrapper så vi skulle gå af de mange trapper op. Her fik vi virkelig højdeforskellen at mærke. Jeg tog højdesygepiller for at undgå at blive syg og tror på at de hjalp ;-). Potala ligger i 3700 meters højde og iltnivauet i Lhasa er ca 30% mindre end normalt. Så med en fysisk anstrengelse som at gå op ad de trapper fik vi lidt åndenød og måtte holde en del pauser. Men vi kom til toppen og fik set hvor Dalai Lama reelt er vokset op og har regeret i sin korte regeringstid. Resten af dagen gik med shopping, god mad og en masse snak.

Næste morgen skulle vi videre op i bjergene og blandt andet se den hellige sø Yamdrok i ca 5000 meters højde. Fuldstændig betagende at se en turkisblå sø højt oppe i bjergene med sneklædte bjergtoppe i baggrunden. Selve turen op igennem passene var også smuk med Yakokser på de grønne bjergsider og skygrænsen under os.
Efter søen fortsatte vi op til en af de berømte gletchere i ca 5500 meters højde. Her er iltprocenten kun 30% i forhold til normalt så her mærkede vi virkelig at lungerne kom på overarbejde. Billederne taler for sig selv, men det sørgelige er at også her mærkes klimaforandringerne. På bare 16 år er gletcheren blevet mindre og er nu flere hundrede meter fra vejen, hvor den tidligere gik helt ned til parkeringspladsen ved bjergvejen.
Inden vi endte i byen Shigatse besøgte vi endnu et buddhistisk tempel - med enormt mange buddhastatuer i alle afskygninger.

Dagen efter gik turen tilbage til Lhasa. Høsten var i fuld gang så undervejs fik vi chaufføren til at stoppe ved nogle marker så vi kunne komme til at se det på nært hold. De høstede korn med håndle og var delt op i flere hold. Et hold der høstede, et der bundtede negene og et der stablede. Alle hold havde deres egen "høstsang" og gik og sang og nynnede mens de arbejdede. Det var en meget speciel oplevelse som jeg er rigtig glad for at vi fik med.

Den sidste dag stod vi tidligt op for at nå at få en tur mere rundt i Lhasa inden turen gik tilbage til lufthavnen. Vi havde fået at vide at der i et nonnekloster var bøn hele dagen og det ville vi gerne opleve. Nonneklostret blev bygget i år 700 og var en helt speciel oase midt i byen. Man kunne tydeligt se at de var kvinder der boede her. Der var blomsterkrukker allevegne og en helt speciel atmosfære. Nonnerne driver et lille tehus hvor de lokale kommer og sidder ved det store ildsted og nyder en kop te og noget snak. Samtidig driver de en rigtig fin lille butik for at skaffe penge til driften. Selve bønnen var en intens oplevelse. Vi var så heldige at få lov at tage billeder og filme - men her kan billeder og video altså ikke fange den rette stemning. Behøver jeg at sige at vi købte ind i deres lille butik for vi havde bare lyst til at støtte deres foretagende og være med til at sikre deres fortsatte eksistens.
Vi gik ad Barkhor Street tilbage til hotellet for lige at suge det sidste af oplevelsen her med....Tibet var en fuldstændig fantastisk oplevelse som jeg er så taknemmelig for at have fået. Desværre kunne man godt frygte at kineserne får "sat" sig så meget på området at den autentiske oplevelse, som jeg trods alt føler vi fik,vil være væk om 20 år.

Herreturen var stort set magen til vores. Blot droppede de sommerpaladset til fordel for en mountainbiketur i bjergene. Jan havde dog ikke kamera med den dag så de billeder der blev taget har vi endnu ikke set. Men Jan lægger dem sikkert ud når vi får dem.

Tibet

Så ligger der billeder fra vores Tibet-ture ude til venstre. Klik blot på et af billederne for at komme til hele albummet.