Vi har nu fået booket en stand på loppemarked i Lyngby d. 11. maj og er for alvor begyndt at samle sammen. Men hvor er det vildt hvor mange ting man har som bare kan smides ud. Eller nu prøver vi jo at slæbe det hele med og se om der er nogen der er dumme nok til at købe det for en skilling - ellers ryger det ud i containeren ved lukketid. Vi har booket trailer men jeg tror faktisk allerede at vi får problemer med pladsen - så måske skal vi køre i 2 biler???!
Men i det hele taget får jeg lidt dårlig samvittighed over det her "brug-og-smid-væk-samfund". Altså både mig og min kære mand har tøj der er mindst 15 år gammelt. Forskellen er så bare at jeg samler på alverdens gammelt ragelse og er meget dårlig til at smide ud. Men jeg er samtidig også meget god til at købe nye ting! Jan er bedre til at rydde ud men køber til gengæld heller ikke nye sokker før der er mindst 3 huller i de gamle ;-). Men i den nuværende situation er vi lidt tvunget til at få ryddet gevaldigt ud i gemmerne - nu vi flytter til Kina til august. Men når man tager på genbrugsstationerne og ser hvad folk egentlig smider ud af næsten nye ting så er det lidt uhyggeligt. Så nu tager vi alt vores gamle ragelse og ser om der er nogen der vil købe det - og så skal pengene ikke bruges på nye ting og sager men på en god aften i byen for mig og min mand! Jeg drømmer stadig om at få råd til at invitere ham på den fantastiske restaurant Noma (det er det bedste jeg nogensinde har oplevet på en restaurant men nok især fordi jeg ikke selv skulle betale ;-D).
onsdag den 23. april 2008
tirsdag den 15. april 2008
Hun går....
I lørdags tog Johanne sine første skridt - 1 år og 3 uger gammel. Det er jo helt fantastisk med den nye verden der nu åbner sig for hende. Hun er dog stadig noget usikker på benene og tør ikke slippe og gå selv uden mig eller Jan står foran hende. Men jeg tror nu hun er lidt træt at at vi skal øve for her i formiddags rystede hun bare på hovedet når jeg spurgte om hun ikke kom over til mig.
Hun er ellers den sødeste og kærligste lille pige. Mit hjerte smelter når hun bruger hver lejlighed til at kravle op på skødet af mig og putte sig ind til mig. Det er da fantastisk at have børn, ikke?
Hun er ellers den sødeste og kærligste lille pige. Mit hjerte smelter når hun bruger hver lejlighed til at kravle op på skødet af mig og putte sig ind til mig. Det er da fantastisk at have børn, ikke?
Jørgens pølsehus
Vi sidder i aftes over maden da Julius pludselig kommer i tanke om noget han skal fortælle. Han fortæller at når han har sovet 3 gange så skal han med børnehaven til Jørgens Pølsehus og spise og at han skal have burger med "komfritter". Der går lige et par sekunder inden jeg forstår hvad han mener - for det er selvfølgelig Jensens Bøfhus ungerne skal til!!!
God fornøjelse siger jeg bare - 20 unger på restaurant må da være en udfordring for enhver uanset at børnene selvfølgelig alle er supervelopdragne. Det var nok en rigtig god ide at lade børnene bestille på forhånd.
God fornøjelse siger jeg bare - 20 unger på restaurant må da være en udfordring for enhver uanset at børnene selvfølgelig alle er supervelopdragne. Det var nok en rigtig god ide at lade børnene bestille på forhånd.
Abonner på:
Opslag (Atom)

