onsdag den 21. januar 2009
Nyhedsbrev december/januar
Nu må jeg hellere få jer opdateret lidt igen....
Vi er rigtig ved at finde en hverdag herude og der sker faktisk ikke så frygtelig meget :-). Hverdagene går jo med arbejde, skole, børnehave, indkøb, mails osv osv. Weekenderne er de bedste. Som regel har vi ingen planer og det er altså skønt at stå op lørdag morgen og have hele dagen til rådighed til at gøre lige hvad vi har lyst til.....Desværre har det været ret koldt på det sidste så det er begrænset hvor mange udendørsaktiviteter det bliver til. Men vi får gået nogle ture, spillet spil og slappet af. Ikke som hjemme i Danmark hvor det var sjældent at have sådan en weekend. Men det er jo også skønt at se venner og familie - så selvom jeg nyder weekenderne herude savner jeg stadig lige at kunne invitere jer til en kop kaffe eller middag!
December måned fløj jo afsted. Først med besøg af mormor og morfar og derefter juleforberedelser, jul og juleferie. Vores nytårsaften var stille og rolig sammen med nogle venner. Masser af rigtig dejlig mad og god vin samt søde børn der også hyggede sig. Intet fyrværkeri for på det tidspunkt var det ikke rigtig kommet på gaderne endnu og børnene er alligevel så små at de egentlig ikke savnede det.
Men jeg skal love for at vi får set læs:hørt fyrværkeri nu. Kinesisk nytår er på søndag og allerede nu bliver der varmet grundigt op. Det er jo en kæmpefest herude.
I butikkerne handler folk som til hungersnød (ikke så forskelligt fra Danmark i ugen op til jul....) og om aftenen tester de lige krudtet. Jeg gruer virkelig for på søndag for den forsmag vi har fået indtil nu er VIRKELIG larmende. Vi har fået at vide at vi ikke skal regne med at sove på søndag - og ovenikøbet er traditionen også at den første i en kinesisk familie der går ud af døren dagen efter nytår også skal skyde krudt af. Så efter at have skudt fyrværkeri af hele natten - begynder hele forestillingen igen når folk begynder at stå op igen om morgenen. Men vi har jo heldigvis ferie i næste uge og hvis det bliver for slemt må vi tage op i bjergene eller ind til Beijing. Selve nytårsaften på søndag skal vi ud at spise med alle de danskere der er tilbage i byen.
Børnene er skønne som altid. Julius er blevet så stor synes vi. Han lærer så meget og har virkelig udviklet sig den sidste tid. Han snakker dog meget om at han savner Danmark og sine venner og at han glæder sig til at vi skal hjem igen. Men samtidig er han også glad for sine venner herude og for skolen. I sidste uge fik han sit første diplom. Hver dag får de børn i klassen der har været dygtige, hørt efter og hjulpet til en stjerne. Når de når op på 10 stjerner får de et fint diplom hvor der står at de har været dygtige og læreren er stolt af dem osv osv. Ikke særlig dansk - men det virker og ungerne gør sig virkelig umage for at få stjerner for der er allerede status i stjernerne og diplomerne og ikke mindst det klistermærke de får sammen med diplomet. Julius er blevet rigtig god til engelsk og da vi var i Thailand stod han ofte og fik sig en sludder med tjenerne i baren eller de andre gæster ved poolen. Han har sagt at han gerne vil lære at surfe. Jan har så sagt at han må lære at svømme først så da de i skolen skulle tale om hvad deres mål for 2009 skulle være var hans: at lære at svømme. Så nu skal jeg måske få taget mig sammen og tage ungerne med i svømmehallen lidt oftere.
Johanne udvikler sig også. Hun kan så mange ting efterhånden. Hun vil rigtig gerne hjælpe til og insisterer på at bære sin tallerken hen til vasken når hun har spist. Hver gang jeg skal vaske tøj er hun der også og putter tøj i maskinen og trykker på knapperne. Hun er allevegne og hvis hun ikke kan nå finder hun noget at stå på. Hende og Julius slås næsten om pladsen når de skal hjælpe med at lave mad. Hun er en bestemt dame og giver sig ikke bare fordi han er større end hende. Han får kamp til stregen. Så de har nogle sammenstød indimellem. Men de er nu ofte lige gode om at være den der starter med at drille. Men for det meste er de gode venner og Julius er hendes store helt der altid kan få kys og kram. Hun snakker rigtig meget nu og sidder tit og snakker for sig selv. Det lyder som om hun øver sig i de nyeste ord. Der kommer mange engelske ord nu - men hun snakker nu mest på dansk og er også begyndt at sætte et par ord sammen til små sætninger. Hun synger rigtig meget og nu er mors yndlingssang "mommy mommy I love you" også blevet udvidet til at inkludere "daddy daddy I love you". Hun er en glad og meget kærlig pige - der mere og mere er fars pige! Puha Jan får kam til sit hår om 12-14 års tid for som det er nu kan hun sno ham om sin lillefinger!
Jeg begynder at være en kendt person på børnehjemmet og er ved at vænne mig til kun at kunne give de her børn en lille smule kærlighed og så gå hjem igen. Det var hårdt i starten synes jeg og er det da stadig indimellem. Men generelt har de fleste af børnene det ok - men de ville jo selvfølgelig have det bedre i en familie. Rigtig mange af dem har læbe/ganespalte men de er så charmerende med deres sorte strithår og glade ansigter at man bare har lyst til at tage dem med hjem. Ærgeligt at der er ingen der vil have dem pga en mindre kosmetisk fejl. Men selvfølgelig har en almindelig kinesisk familie ikke råd til operationer osv - jeg synes bare stadig det er lidt trist, for der er jo intet galt inde i hovedet på de børn. Til gengæld kan man jo så sige at de børn da har en chance for at kunne få et job og klare sig når de bliver for gamle til at bo på børnehjemmet. Det kan man jo desværre ikke sige om mange af de andre børn med andre og mere svære handicap.
Jan er der ikke så meget nyt om :-). Han arbejder meget men har da fået tid til et par cykelture i bjergene. Han er ofte yngstemanden i gruppen men må alligevel kæmpe mod nogle seje cykelgutter der er i lidt bedre bjergtræning :-). Så nu vil han have ny cykel da han mener det er det der skal til.......
De næste par måneder får vi flere besøg som vi glæder os meget til. Allerede på lørdag kommer Jonas og det bliver rigtig godt at se ham efter næsten 6 måneder......Julis kan ihvertfald næsten ikke vente længere!
Vi er rigtig ved at finde en hverdag herude og der sker faktisk ikke så frygtelig meget :-). Hverdagene går jo med arbejde, skole, børnehave, indkøb, mails osv osv. Weekenderne er de bedste. Som regel har vi ingen planer og det er altså skønt at stå op lørdag morgen og have hele dagen til rådighed til at gøre lige hvad vi har lyst til.....Desværre har det været ret koldt på det sidste så det er begrænset hvor mange udendørsaktiviteter det bliver til. Men vi får gået nogle ture, spillet spil og slappet af. Ikke som hjemme i Danmark hvor det var sjældent at have sådan en weekend. Men det er jo også skønt at se venner og familie - så selvom jeg nyder weekenderne herude savner jeg stadig lige at kunne invitere jer til en kop kaffe eller middag!
December måned fløj jo afsted. Først med besøg af mormor og morfar og derefter juleforberedelser, jul og juleferie. Vores nytårsaften var stille og rolig sammen med nogle venner. Masser af rigtig dejlig mad og god vin samt søde børn der også hyggede sig. Intet fyrværkeri for på det tidspunkt var det ikke rigtig kommet på gaderne endnu og børnene er alligevel så små at de egentlig ikke savnede det.
Men jeg skal love for at vi får set læs:hørt fyrværkeri nu. Kinesisk nytår er på søndag og allerede nu bliver der varmet grundigt op. Det er jo en kæmpefest herude.
I butikkerne handler folk som til hungersnød (ikke så forskelligt fra Danmark i ugen op til jul....) og om aftenen tester de lige krudtet. Jeg gruer virkelig for på søndag for den forsmag vi har fået indtil nu er VIRKELIG larmende. Vi har fået at vide at vi ikke skal regne med at sove på søndag - og ovenikøbet er traditionen også at den første i en kinesisk familie der går ud af døren dagen efter nytår også skal skyde krudt af. Så efter at have skudt fyrværkeri af hele natten - begynder hele forestillingen igen når folk begynder at stå op igen om morgenen. Men vi har jo heldigvis ferie i næste uge og hvis det bliver for slemt må vi tage op i bjergene eller ind til Beijing. Selve nytårsaften på søndag skal vi ud at spise med alle de danskere der er tilbage i byen.
Børnene er skønne som altid. Julius er blevet så stor synes vi. Han lærer så meget og har virkelig udviklet sig den sidste tid. Han snakker dog meget om at han savner Danmark og sine venner og at han glæder sig til at vi skal hjem igen. Men samtidig er han også glad for sine venner herude og for skolen. I sidste uge fik han sit første diplom. Hver dag får de børn i klassen der har været dygtige, hørt efter og hjulpet til en stjerne. Når de når op på 10 stjerner får de et fint diplom hvor der står at de har været dygtige og læreren er stolt af dem osv osv. Ikke særlig dansk - men det virker og ungerne gør sig virkelig umage for at få stjerner for der er allerede status i stjernerne og diplomerne og ikke mindst det klistermærke de får sammen med diplomet. Julius er blevet rigtig god til engelsk og da vi var i Thailand stod han ofte og fik sig en sludder med tjenerne i baren eller de andre gæster ved poolen. Han har sagt at han gerne vil lære at surfe. Jan har så sagt at han må lære at svømme først så da de i skolen skulle tale om hvad deres mål for 2009 skulle være var hans: at lære at svømme. Så nu skal jeg måske få taget mig sammen og tage ungerne med i svømmehallen lidt oftere.
Johanne udvikler sig også. Hun kan så mange ting efterhånden. Hun vil rigtig gerne hjælpe til og insisterer på at bære sin tallerken hen til vasken når hun har spist. Hver gang jeg skal vaske tøj er hun der også og putter tøj i maskinen og trykker på knapperne. Hun er allevegne og hvis hun ikke kan nå finder hun noget at stå på. Hende og Julius slås næsten om pladsen når de skal hjælpe med at lave mad. Hun er en bestemt dame og giver sig ikke bare fordi han er større end hende. Han får kamp til stregen. Så de har nogle sammenstød indimellem. Men de er nu ofte lige gode om at være den der starter med at drille. Men for det meste er de gode venner og Julius er hendes store helt der altid kan få kys og kram. Hun snakker rigtig meget nu og sidder tit og snakker for sig selv. Det lyder som om hun øver sig i de nyeste ord. Der kommer mange engelske ord nu - men hun snakker nu mest på dansk og er også begyndt at sætte et par ord sammen til små sætninger. Hun synger rigtig meget og nu er mors yndlingssang "mommy mommy I love you" også blevet udvidet til at inkludere "daddy daddy I love you". Hun er en glad og meget kærlig pige - der mere og mere er fars pige! Puha Jan får kam til sit hår om 12-14 års tid for som det er nu kan hun sno ham om sin lillefinger!
Jeg begynder at være en kendt person på børnehjemmet og er ved at vænne mig til kun at kunne give de her børn en lille smule kærlighed og så gå hjem igen. Det var hårdt i starten synes jeg og er det da stadig indimellem. Men generelt har de fleste af børnene det ok - men de ville jo selvfølgelig have det bedre i en familie. Rigtig mange af dem har læbe/ganespalte men de er så charmerende med deres sorte strithår og glade ansigter at man bare har lyst til at tage dem med hjem. Ærgeligt at der er ingen der vil have dem pga en mindre kosmetisk fejl. Men selvfølgelig har en almindelig kinesisk familie ikke råd til operationer osv - jeg synes bare stadig det er lidt trist, for der er jo intet galt inde i hovedet på de børn. Til gengæld kan man jo så sige at de børn da har en chance for at kunne få et job og klare sig når de bliver for gamle til at bo på børnehjemmet. Det kan man jo desværre ikke sige om mange af de andre børn med andre og mere svære handicap.
Jan er der ikke så meget nyt om :-). Han arbejder meget men har da fået tid til et par cykelture i bjergene. Han er ofte yngstemanden i gruppen men må alligevel kæmpe mod nogle seje cykelgutter der er i lidt bedre bjergtræning :-). Så nu vil han have ny cykel da han mener det er det der skal til.......
De næste par måneder får vi flere besøg som vi glæder os meget til. Allerede på lørdag kommer Jonas og det bliver rigtig godt at se ham efter næsten 6 måneder......Julis kan ihvertfald næsten ikke vente længere!
Kælketur
I weekenden var vi ude at kælke i ZOO. Der er en skibakke og kælkebakker. Man kan leje ski og/eller store "baderinge". Vi havde nogle rigtig sjove timer - selv Johanne syntes det var sjovt selvom det altså gik lidt stærkt. Julius var ikke til at hive hjem igen.....
mandag den 19. januar 2009
Forældremøde
Vi var til forældremøde i Johannes børnehave hvor vi fik "karakterbøger" for det første semester med hjem. Det var en meget udførlig rapport om Johanne; grov/fin motorik, sprog, sociale evner osv osv. Johanne klarer sig selvfølgelig fint på alle områder men har lidt "problemer" med udtalen af de nye engelske ord. Men hun vil gerne lære og øver sig ihærdigt - og kan faktisk mange engelske ord efterhånden (og forstår stort set alt der bliver sagt til hende på engelsk). Når de repeterer med "flashcards" med billeder råber hun højt svaret hvis hun kender det :-)Men intet forældremøde uden lidt fælles kreativitet og hjemmebagte småkager.......
Abonner på:
Opslag (Atom)
