I lørdags tog Johanne sine første skridt - 1 år og 3 uger gammel. Det er jo helt fantastisk med den nye verden der nu åbner sig for hende. Hun er dog stadig noget usikker på benene og tør ikke slippe og gå selv uden mig eller Jan står foran hende. Men jeg tror nu hun er lidt træt at at vi skal øve for her i formiddags rystede hun bare på hovedet når jeg spurgte om hun ikke kom over til mig.
Hun er ellers den sødeste og kærligste lille pige. Mit hjerte smelter når hun bruger hver lejlighed til at kravle op på skødet af mig og putte sig ind til mig. Det er da fantastisk at have børn, ikke?
1 kommentar:
Man kan slet ikke få armene ned! Sådan er det at have unger, også når sengen bliver for lille, og man ikke får lukket et øje!
Hvor er det stort at "lille" Johanne er på vej ud i verden, Det går alt for hurtigt med de dejlige unegr ;O)
Krammer fra Luise og god tur skønne Johanne i din lange færd i verden*S
Send en kommentar