Se billederne i vores album i bloggens venstre side - klik blot på billedet.
mandag den 10. november 2008
Den Kinesiske Mur
Vi var på familietur til bjergene ved Huangyaguan bjergene omkring Muren. Det er ikke den del af muren man normalt ser i Beijing men den del vi kalder Tianjin muren. Hvorfor ved jeg ikke da den ligger lige så langt fra Tianjin som Beijing gør :-). Der var mountainbiketure og trekkingture så der var noget for enhver - næsten. Os med helt små børn kunne jo ikke være med helt til toppen på trekkene men det gjorde ikke noget for der var utrolig smukt i hele området. Jan cyklede om lørdagen og gik med os om søndagen. Jeg var alene på trek med børnene lørdag men med god hjælp fra de andre fik vi også en god oplevelse ud af det. Ungerne mesterhyggede sig hele dagen og aftenen - den friske bjergluft har åbenbart en særlig evne til at få børn til at holde sig igang hele dagen for der var fuld fart på! Vi boede på et hotel lige for foden af bjerget med udsigt til Muren. Det var helt fint men dog noget koldt synes jeg.....og så var der intet vesterlandsk over maden der blev serveret. Men vi var advaret og havde provianteret hjemmefra. Godt nok kan vi godt lide kinesisk mad men det her var lidt for autentisk ;-). En dejlig weekend med masser af frisk luft og fantastisk smuk natur.
Se billederne i vores album i bloggens venstre side - klik blot på billedet.


Se billederne i vores album i bloggens venstre side - klik blot på billedet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar