Ja så er der gået et par måneder igen og det er tid til en lille opdatering.
I februar måned fejrede vi min fødselsdag og det var en god men stille dag. Jeg havde valgt ikke at holde fødselsdag for "konerne". Vi er simpelthen for mange til at invitere alle og jeg kunne ikke lige overskue at sortere i dem....Det var det feje valg som jeg måske skal gøre om næste år. Men jeg havde en fin dag hvor Jan inviterede på sushi om aftenen. Det var dog ikke byens bedste sushi og vi havde børnene med så det var så som så med madroen *GG*. Men han tog revanche ugen efter og inviterede mig på The Golden Jaguar - nok byens største restaurant. Eller ihvertfald byens største buffet. Jeg har aldrig set noget lignende, der var buffet fra diverse køkkener fra hele Asien. Vi brugte dog mest tid på sushibaren - det var nok byens bedste sushi. Det slår ikke Gourmet Sushi i Hillerød men det var lækkert. Og dessertbuffeten var mindst lige så god med frugtsmoothies og chokoladefontæne!!
Jans far var lige på et hurtigt besøg. Det var dejligt med besøg fra Danmark og børnene elskede at farfar var der til at tumle.
Marts måned fløj ligeså hurtigt afsted og vi havde farmor på besøg de sidste 2 uger af marts. Men den største begivenhed den måned var jo Johannes fødselsdag. Det var en rigtig dejlig dag. Vores lille/store pige nød hvert minut og var superglad for alle gaver og gæster. Vi spiste morgenmad sammen hvor hun fik sine gaver. Der var rigeligt at lege med, lytte til og kigge på mens vi ventede på gæsterne og jeg fik lavet lagkager m.v. Her kan man jo ikke købe lagkagebunde, creme osv så alt skal laves fra bunden - og nøj hvor blev de gode *GG*. Om eftermiddagen kom alle hendes venner fra børnehaven og så var der ellers gang i den. Børnene hyggede sig og legede både ude og inde.
Lissis besøg gav anledning til at se lidt mere af Beijing bl.a. Vi fik besøgt Den Forbudte By og Tromme/Klokketårnet. Billeder følger senere. Men ellers har vi brugt mest tid på at hygge hjemme i Tianjin. Lissi var med i hverdagen og fik set skole og børnehave, var med på blomstermarked, gågade og alle de andre ting her i byen der er et besøg værd. Tianjin er jo ikke den store turistattraktion - men her er alligevel en del ting at tage sig til. Og så var det jo dejligt for børnene at have så meget tid med farmor, nu det var så længe siden vi sidst havde været sammen.
Der sker så meget med børnene - selv jeg der ser dem hver dag kan se hvilken udvikling de gennemgår. Johanne er en pige med stort P - eller måske skulle jeg hellere sige prinsesse. Hun elsker kjoler, spænder/elastikker i håret, fine sko osv osv. Hun pusler om os alle både mennesker, dukker og bamser, Vi bliver puttet med dyner, hun trækker ærmerne op på os når vi skal spise og tørrer os gerne om munden. Mor-genet er helt sikkert til stede. Men hun kan også lege vildt med Julius, fægte med sværd, lege med biler og køre om kap med ham på sin motorcykel eller trehjuler. Og så har den unge dame et temperament der siger spar 2. Tror næsten hun er værre end sin far når hun bliver rigtig gal. Til gengæld er det hurtigt overstået og hun er glad igen. Men når Julius driller stiller hun sig op og råber NEEEEJ mens hun med hele kroppen viser at hun altså er rigtig sur.
Hun elsker at synge og kan rigtig mange sange. Tit sidder hun og synger for sig selv i bilen og ofte er det nye sange som jeg ikke anede hun kunne. I aftes da vi skulle ud at spise sang hun pludselig "my bonnie went over the ocean". Hun kan selvfølgelig ikke alle ordene men vi var ikke i tvivl og så blev der ellers skrålet i hele bilen af os alle 4 hele vejen til restauranten.
Julius klarer sig rigtig godt i skolen. Han har lige fået sin første "award" hvor han til fredagssamling foran hele skolen fik et diplom for at være en god ven, god til at kommunikere og for sin hurtige udvikling i både engelsk og kinesisk. Moren fik helt tårer i øjnene og Julius var SÅ stolt.
Han øver sig på cyklen hver eftermiddag og er efterhånden rigtig god til det. Så når vi skal op i bjergene på stor fælles-weekend her i maj skal han da helt klart have cyklen med. Han skal nok ikke cykle oppe i bjergene - men nede ved hotellet er der en stor parkeringsplads hvor alle ungerne kan cykle sammen. Han har fået mange venner og snakker flydende engelsk med dem og tit snakker ham og hans bedste ven Oscar også engelsk indbyrdes - det er helt naturligt for dem. Men han savner Danmark og er begyndt at snakke om hvor mange dage der er til vi skal til Danmark på ferie.
Vi snakker tit om hvor hurtigt tiden er gået - vi har allerede været her i 8 måneder og tiden er fløjet afsted. Jeg kan næsten blive lidt stresset over alle de ting vi gerne vil nå at se m.v. inden vi skal hjem igen - men vi når det jo nok.....Folk spørger tit om vi savner Danmark. Nej jeg savner faktisk ikke Danmark. Jeg savner at have venner og familie tæt på, men med skype og facebook føler jeg faktisk ikke at jeg er så langt væk. Vi bliver bedre og bedre til at begå os i den her meget anderledes kultur. Jeg er f.eks blevet ret god til at tage fat i kinesere der snyder sig foran i køen og skubbe dem om bagved *SS* og til at gøre opmærksom på når jeg godt forstår at de snakker om mig og står lige ved siden af mig og siger "hun forstår alligevel ikke noget"!
Ja jeg synes faktisk det går fremad med mit kinesiske og jeg har nemmere ved at forstå eller finde en mening i det når jeg hører folk tale. Det er til gengæld stadig svært for mig selv at finde de rigtige ord når jeg skal forklare et eller andet. Men på en eller anden måde lykkes det altid alligevel og det efterhånden længe siden at jeg har været nødt til at have assistance fra Jans assistent eller andre kinesisktalende.
Nå det blev en længere smøre denne gang.....næste gang kommer til at handle mest om forårets mange fester og vores tur til Guilin hvor vi skal fejre Jans fødselsdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar