Nyhedsbrev - advarsel langt:-)

Hold op hvor er der sket meget siden sidst – jeg ved hverken hvor jeg skal ende eller begynde. Vi havde en rigtig hyggelig december med besøg af nissen hver nat. Jeg havde jo overgivet mig til 2*24 pakker til ungerne selvom Julius måske er stor nok til at forstå konceptet i adventsgaver. Men Johanne skulle da ikke snydes for oplevelsen ved at stikke hånden ned i sokken hver morgen. Og det var en stor succes. Drillenissen var selvfølgelig også på besøg og børnene opdagede meget mere ballade end jeg var klar over han havde haft gang i. Hvis en sko stod forkert eller stolen ikke var skubbet ind under bordet så var de overbeviste om at det måtte være nissen. Så sjovt. Vi holdt juleaften d. 17. December. Lidt mærkeligt for Jan var på arbejde og kom først hjem 18.30 lige i tide til middagen. Men vi fik dejlig andesteg, med kartofler, sovs, rødkål og det hele. Til dessert selvfølgelig ris a la mande hvor Johanne fik mandlen i år – til stor fortrydelse for storebror. Så jeg måtte lige finde en ekstra mandel og lave en afledningsmanøvre. Om det var pædagogisk korrekt eller ej ved jeg ikke – men det reddede aftenen! Vi dansede om vores lillebitte plasticjuletræ og det var superhyggeligt. Gaverne blev fordelt og åbnet til stor succes. Børnene fik rigtig mange gode ting og heldigvis havde vi hele fredagen til at lege med det hele.
Lørdag morgen kom vores gamle chauffør og kørte os i lufthavnen hvorfra vi fløj til Hanoi. Vi kom til vores hotel sent om aftenen og fik puttet ungerne. Temperaturen her var ca 15-20 grader så det var jo skønt når vi kom fra frostvejr. Næste hele dag brugte vi på at gå rundt i Hanois gader og suge stemningen til os. Aldrig har vi opblevet en storby som Hanoi – med et sus af liv hele døgnet rundt. Der var mennesker, scootere, biler osv overalt. Vi boede i den gamle bydel og det var rigtig hyggeligt. De små smalle gader var ikke nemme at manøvrere i med en klapvogn men det var charmerende alligevel. Alle gaderne var delt op efter brance, så i en gade var det solbriller de solgte, den næste legetøj, den næste malerier osv osv. Vi købte et par ”ægte” oliemalerier som vi glæder os til at få indrammet og hængt op. Maden i Hanoi er rigtig lækker og vi spiste fisk til både frokost og aften. Det får vi jo ikke så tit hjemme i Kina .
Næste morgen var det tidligt op og tilbage til lufthavnen. Herfra fløj vi til Phnom Penh i Cambodia. Efter lidt bøvl med visum og en klapvogn der ikke kom før meget sent kom vi ud af lufthavnen i måske 35 graders varme. Skønt! Vi skulle så køre ca 3 timer i taxa ud til havnebyen Sihanoukville. På vejen fik vi virkelig at se hvor fattigt et land Cambodia er. Det var ligesom at komme tilbage til Afrika, med folk der bor i intermistiske skure/telte og små beskidte børn der rendte rundt uden tøj på. Jo tættere vi kom på vores destination og vandet jo grønnere og mere frodigt blev det. Endelig ankom vi til vores hotel – et skønt sted nogle kilometer udenfor byen. Her var ikke ret mange gæster så vi havde næsten det hele for os selv. Stranden var fantastisk og maden ligeså. Nogle ville måske nok kede sig her for der var ikke meget at tage sig til. Men for os var det det ideelle sted til 100% afslapning. Næsten ingen mennesker, en strand næsten for os selv, ingen strandsælgere og ingen ågerpriser for strandstole mv. Ungerne mesterhyggede sig på stranden og i poolen. Bortset fra en enkelt uheldig episode hvor Julius blev brændt af en brandmand. Jøsses han skreg men så kunne mor huske noget med et kreditkort og så fik vi skrabet trådene hurtigt af og han kom sig hurtigt igen.
Vi tog et par enkelte ture ind til byen men der var ikke meget at komme efter. Sihanoukville er nok Thailand for 15 år siden. Det er en rigtig backpackerby med små listige guesthouses og private restauranter. På stranden i byen fandt vi godt nok fluepapiret og strandsælgerne men vi kunne altså ikke komme hurtigt nok tilbage til vores eget lille paradis.
En aften ville vi gå til en strandrestaurant i den næste bugt. Vi kunne ikke gå langs stranden men måtte langs vejen og igennem skoven. Her stødte vi på en fin lille rød fætter der hurtigt slangede sig væk. Puha vi var rigtig tæt på at komme til at træde på den. Derefter begyndte jeg altså at gå lidt hurtigere.....det var godt nok en lille slange men vi anede jo ikke om den var giftig eller hvad. Det har så senere vist sig at det var en harmløs lille koralslange. Men efter en iøvrigt hyggelig middag på stranden havde både mig og Julius travlt med at komme tilbage igennem skoven og lyste ivrigt med lommelygten så vi ikke pludselig skulle blive overrasket af en af skovens beboere igen. For selvfølgelig er der jo også farlige slanger i den samme skov . Der var i øvrigt også aber som holdt til langs vejen i nærheden af nogle små boder med mad etc. Dem gik der også lidt tid med at betragte – dog i dagslys.
Den 24. December var der stort julearrangement på hotellet med lækker lækker buffetmiddag ved poolen. Så vi smovsede i grillede kæmperejer, sushi i lange baner, salater osv. Det var himmelsk. Der var selvfølgelig også underholdning og besøg af julemanden. Julius mente dog ikke at det kunne være den rigtige julemand så mørk som han var i huden, så vi blev enige om at det var julemandens hjælper .
Dagen efter gik turen med taxa tilbage til lufthavnen og videre herfra med fly til Siem Riap i det nordlige Cambodia. Vi blev indkvarteret på vores meget lækre hotel og nåede et par timer ved poolen inden vi begav os ud i byen. Siem Riap er noget mere turistet end Sihanoukville så her var det let at finde nogle små lækre restauranter. Vi boede på et 5 stjernet hotel – og det undrer vel ikke nogen at vi syntes det var for dyrt at spise der når vi kunne få lækker mad i byen til en brøkdel af prisen . Her i byen var den franske indflydelse virkelig slået igennem og der var nogle meget lækre franske og indokinesiske restauranter. Så Jan fik sin chokolademousse. Tog hele dage brugte vi ved Angkor Wat som jo var hovedformålet med at tage hertil. Vi lejede en tuk tuk for dagen – det kostede us$10 pr dag. Det var en meget stor oplevelse at besøge disse gamle templer og gå rundt i junglen og forestille sig hvordan det hele har været dengang for længe siden. Angkor Wat har faktisk engang været verdens største by og dækker et område på 70*70 kilometer. Især nød vi de templer der nærmest var groet sammen med junglen – det var meget specielt at stå i en ruin hvor de kæmpe træers rødder nærmest havde omsluttet hele bygningen. Vi så blandt andet Ta Prohm hvor filmen Tombraider er indspillet. Men overalt var der en ægte Indiana Jones stemning. Selv Julius blev fanget af det og løb rundt og fortalte om at her havde der været en skat og hvis man bare drejede på den her sten ville man komme ned i en grotte osv osv. Selvom det var meget varmt fløj tiden afsted og vi brugte som sagt 2 hele dage – og så vel 9-10 templer. Meget godt gået med små børn, ikke? Selve Angkor Wat er jo fuldstændig fantastisk – et imponerende bygningsværk. Men det var jungletemplerne der imponerede mest. Vi har taget en masse billeder men det er desværre svært at finde den rigtige stemning.
Den sidste dag tog vi en tur ud til en flydende landsby. Her bor folk på små hus”både”. Nærmere tømmerflåder med et lille hus på. Der var små butikker i nogle af husene og selvfølgelig en masse fiskeri. Vi besøgte en krokodillefarm på vand også. Det var nu noget sørgeligt og ikke imponerende. Til gengæld var der en mand her der havde en stor kvælerslange i en kurv. Børnene var meget interesserede og Johanne ville tage den op. Det gjorde manden nu og så fik de begge lov til at klappe slangen. Så spurgte han om de ville holde den men der satte Julius altså grænsen, det ville han ikke være med til. Men Johanne står jo ikke tilbage for noget så hun ville gerne. Hun skulle bare lige have hat og solbriller af først . Så vores lille pige stod pludselig med en kæmpestor kvælerslange om halsen. Jeg måtte her overvinde mig selv og hjælpe hende med at holde den – den var jo temmelig tung – for Jan skulle jo tage billeder!

På vej tilbage til byen inviterede vores tuk tuk chauffør, Mr Tong, os hjem til sig. Så vi kørte hjem til hans hus og han plukkede nogle friske kokosnødder fra haven. Hans kone var ikke hjemme så vi kørte videre derfra og hen til hans kones frisørsalon som lå i deres gamle hus. Her var hans børn også hjemme i middagspausen fra skolen. Så det blev en hyggelig lille familiesammenkomst hvor vi drak frisk kokosmælk og spiste kødet fra kokos’en bagefter. Det var interessant at få lov at opleve hvordan de lever når de har et nogenlunde liv. Det var ikke meget de havde at gøre godt med og alligevel inviterede de os indenfor og bød på det de havde. Johanne fik endda en hårbøjle med lyserøde diamanter med hjem som souvenir. Det var rigtig sødt af dem.
Resten af dagen blev tilbragt ved poolen. Begge børnene er efterhånden begge nogle vandhunde. Julius svømmer med og uden badevinger, dykker og svømmer under vandet. Han har virkelig rykket siden sidste år. Johanne er jo heller ikke bange for noget så hun fik badevinger på og kastede sig ud i det. Hun badede alene i børnepoolen hvor dybden var 70 cm – og øvede sig i at svømme. Hun løftede benene fra bunden og lå så og flød. Imponerende så hurtigt det går.
En anden stor ting der skete på ferien var at siden vi kom til hotellet i Sihanoukville har Johanne ikke brugt ble! Og jeg tror ikke der går mange dage før vi dropper natbleen også. Så nu er hun en stor pige selvom hun selv siger at hun er en dreng .
Vi havde en hel dag i Hanoi på vej hjem og der tog vi på en heldagsudflugt til Halong Bay. Vi havde fået at vide at det var et must see i Vietnam og meget smukkere end noget vi har set. Det er en stor bugt med klippeformationer ligesom dem vi så ved Guilin og Yangshuo hvor vi var i april. Helt ærligt så var vi lidt skuffede og syntes ikke at de kunne leve op til Kina. Men nu var vejret heller ikke det bedste, det var tåget og vi har bagefter fået at vide at man er nødt til at tage min. en todagestur for at komme langt nok rundt og se det hele. Så det må blive næste gang for vi er enige om at vi rigtig gerne vil se noget mere af Vietnam.
Vi er nu tilbage i kolde Tianjin. Vi havde en dejlig nytårsaften sammen med 3 andre familier her fra compounden. Vi havde bestilt mad udefra så vi skulle bare dukke op medbringende drikkevarer, skønt. Dog skulle jeg have kransekagen med men den havde jeg lavet inden jul så den skulle bare op af fryseren. Det var en rigtig hyggelig og sjov fest med alt hvad der hører en nytårsaften til. Vi gik hjem med 2 lysvågne unger kl 02.15!
Søndag d. 3. Januar vågnede vi op til snevejr – det havde sneet hele natten og der lå allerede godt 10-15 cm på bilen. Vi havde en kæmpe familiesneboldskamp som ungerne nød. Jeg nød det mindre for det var mig der fik mest sne til børnenes store fryd. Bilen fejede jeg fri løbende i løbet af dagen da det skulle blive hård frost om natten. Allerede om eftermiddagen lå der mindst 10 cm på bilen igen. Så ialt tror jeg vi har fået mindst 30-35 cm. Om aftenen holdt det op med at sne men vi fik meldinger om at både skole og børnehave ville være lukket pga sneen. Så vi fik lige en forlænget juleferie. Sneen ligger her stadig men desværre er det blevet rigtig koldt nu – i nat frøs det -18 grader, og så blæser det. Så det er ikke længere nogen fornøjelse at lege udenfor selvom sneen ligger i store fristende bunker.
Men det allerstørste der er sket siden sidst er selvfølgelig at Jan blev farbror i november og jeg blev faster d. 1. Januar 2010. Så nu er der 2 små babydrenge hjemme i Danmark som jeg higer efter at få lov at nusse og holde. Heldigvis har de valgt nogle fine og lette navne så Johanne går allerede rundt og snakker om sin fætter Mark og sin fætter Marcus.
En anden nyhed er at vi muligvis forlænger kontrakten og bliver herude et år mere. Intet er på plads endnu men vi vil gerne blive. Vi har det jo godt her og trives, og jobsituationen hjemme i Danmark er jo ikke optimal for nogen af os.
Om 2 uger skal jeg på en tøseweekend med 9 andre piger op til det nordlige Kina og byen Harbin. Her er der i januar og februar en isskulptur festival som skulle være helt fantastisk. Vi skal også ud og se sibiriske tigre i den nærliggende tigerpark. Der er normalt mellem -30 og -40 grader deroppe – men vi er jo vant til at klæde os varmt fra Tianjin . Mere om den tur næste gang.