søndag den 3. august 2008

Så er vi landet i Kina....





og vi er helt blæste i hovedet af alt det nye så dette bliver nok et kort indlæg.

Vi landede fredag middag efter en ok flyvetur hvor vi fik sovet lidt. Vi var heldige at få en "lift" til Johanne selvom hun egentlig er for stor (benene stak et godt stykke ud over kanten) men hun fik da sovet en 5 timer og så sov vi andre jo også en del bedre når vi slap for at have hende på armen. Vi fik heldigvis al vores bagage (inklusiv autostole og klapvogn) rimelig hurtigt og ved hjælp af Johanne i slyngen og 2 bagagevogne fik vi os bugseret igennem tolden ud til vores ventende chauffør Trafikken i Beijing var minimal så det tog kun 1 1/2 time at nå frem til vores nye hjem. Her skulle vi så overtage vore hus og det var den helt store tur med flere rundvisninger og snak om næsten alle små detaljer. Bagefter gik vi ud og spiste en pizza og handlede lidt ind til morgenmad inden det var hjem på hovedet i seng. Og senge har vi da men ingen dyner eller sengetøj så det var lidt intermistisk overnatning med håndklæder osv. Men det er alligevel så varmt at det er ligemeget med dyner.
Vi har vel ca 40 grader og meget fugtigt vejr så om dagen er det bedst bare at være i nærheden af en aircondition. Så lørdag var vi stort set hjemme hele dagen men det var også fordi at den olympiske ild kom lige forbi hvor vi bor så alle veje var afspærret.
I dag har vi så haft en "helvedesdag" - vi skulle i IKEA og købe alle de daglige fornødenheder som vi mangler. Men jeg tror halvdelen af Beijings befolkning havde fået samme ide så der var godt nok mange mennesker. Vi turde ikke andet end at have begge børn oppe i vognen - men der gik ikke længe før det var lidt besværligt for vi købte godt nok mange ting. Til sidst havde vi 2 fyldte vogne plus en af de store vogne til de store ting. Hvordan kører man lige dem når man kun er 2 voksne?? Jeg havde ellers glædet mig til dagen hvor jeg bare kunne fylde i vognen på den måde, men det var lidt stressende og der blev bare hældt ned uden at skele til om det skulle være den eller den anden slags krus. Men nu har vi fået seng til Johanne så jeg slipper for at dele den halvandenmands seng med hende igen JUHUU og Julius får sin høje seng leveret en af dagene (forudsat at de altså har forstået hvor vi bor osv.)Vi havde planlagt at tage på legetøjsmarkedet bagefter for at købe fødselsdagsgave til Julius men det droppede vi for vi var fuldstændig smadrede efter den omgang. Så jeg må se om jeg kan finde noget i morgen her i Tianjin istedet. Vi skal på politistationen i morgen tidlig og ordne vores opholdstilladelse og bagefter skal Jan på arbejde :-(.

Men alt i alt er vi stille og roligt ved at falde på plads her i Tianjin - der går dog nok noget længere tid før vi er faldet til for det hele er bare så meget anderledes. Bare det at ingen fatter hvad vi siger da meget få taler engelsk er lidt af et problem når man nu er vant til at kunne gebærde sig godt på engelsk. Men det er da gået indtil nu og forhåbentlig lærer vi snart nogle kinesiske gloser så vi kan kommunikere lidt bedre.

I morgen eftermiddag skal jeg eksperimentere lidt med at bage lagkagebunde til Julius' fødselsdag tirsdag. Lidt spændende projekt, jeg har alle ingredienserne men bageform og bagepapir skal man kigge længe efter herude så nu må vi se hvad det ender med. Men hvis det går helt galt har jeg fundet et fransk bageri som sælger både rigtigt brød og lagkager!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hej malene,
hjertelig tillykke med Julius.
Det glæder mig at I er kommet godt frem, og jeg kan forstå at kineserne OGSÅ er faldet for Ikea..... meeen mon ikke du snart finder ud af hvor og hvornår det er mere afslappet at handle stort ind - eller måske det bare er sådan altid... ;0)
jeg glæder mig til at følge med I jeres oplevelser.... og kan blot fortælle at Frederik & Alexander i år har fået svømmeplads her i Ølstykke - de har ikke fået det at voide endnu, men mon ikke det går ;D. Torsdag i næste uge drager vi 7 dage til Kreta, jubiiiii ferieee.
Hils mange gange, Knus Helle