En tur i ZOO her i Kina er en meget blandet fornøjelse. Dyrevelfærd har en lidt anden betydning herude så man skal ikke sammenligne med dansk standard når man går en tur her. Selv Julius spurgte hvorfor dyrene havde så lidt plads....Samtidig synes jeg publikum kommer alt for tæt på dyrene og de fodrer dyrene med slik, brød, chips og hvad de ellers kan finde i taskerne - det kan da ikke være særlig godt for dyrene. Så i flere tilfælde er det cirkus dyr man oplever. Bjørnene laver kunster for at få godbidder kastet ned og det samme gjaldt for chimpanserne der både kunne danse og tælle på fingrene på opfordring fra publikum. Det var da meget sjovt at se på men ikke særlig autentisk. Men ungerne hyggede sig meget godt og vi fik da set flere dyr vi aldrig har set før; den store panda, den røde panda og en hvid tiger.
Udover dyrene er ZOO også en helt park for dinosaurer. Der er alle slags dinosaurer i fuld størrelse overalt i parken og det var en ret stor oplevelse for Julius.
En anden ting er jo så at vi faktisk ikke burde have betalt entre for børnene var ligeså store attraktioner som dyrene og de blev fotograferet mindst ligeså meget som tigre og pandaer.....


Ingen kommentarer:
Send en kommentar